Selvbetjening og tidsbestilling

Jobcentre genåbner for store dele af indsatsen

Fra denne uge genåbner store dele af beskæftigelsesindsatsen. Det betyder, at du som ledig igen har ret til hjælp og vejledning. Virksomhedsrettede tilbud bliver igen mulige og du har igen pligt til at søge job.

Fra denne uge er det igen muligt med fysiske møder, selvom mange fortsat vil blive afholdt digitalt for at minimere smitterisikoen.

Vi er i fuld gang med at gøre vores fysiske rammer klar, så møder og samtaler kan foregå i sundhedsmæssigt forsvarlige rammer. Du skal dog ikke møde op til en samtale eller anden aktivitet, før du har hørt fra din sagsbehandler.

Du kan igen komme i praktik, løntilskud, m.v. 

Virksomhedsrettede tilbud, fx praktik eller løntilskud, kan samtidig genoptages. Kontakt din sagsbehandler, før du møder op på en arbejdsplads.

Du skal igen stå til rådighed for arbejdsmarkedet 

Efter fase 2 af genåbningen, har du som ledig igen pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor skal du igen søge job og tage imod henviste job, som før coronakrisen. Du skal samtidig lægge CV-oplysninger på jobnet, og som dagpengemodtager skal du have samtaler med A-kassen.

Sidst opdateret