Selvbetjening og tidsbestilling

Tilbud til dig, der modtager dagpenge

Er du medlem af en a-kasse og modtager dagpenge? Få et overblik over de tilbud, der er relevante for dig.

Job i sigte er et fleksibelt tilbud til dig som jobparat, hvor vi arbejder med udgangspunkt i din situation og dine behov i din jobsøgningsproces. Kurserne veksler mellem oplæg og dit arbejde med jobsøgning. Du modtager sparring på din jobsøgning, og på de opgaver vi arbejder med på kurserne, så du kan forbedre og arbejde videre med dit jobsøgningsmateriale på egen hånd.

Læs mere om de enkelte kurser.

Overvejer du, om et seniorjob er noget for dig?  

Du har ret til seniorjob hvis du:

  • Er medlem af en a-kasse
  • Er ledig
  • Har opbrugt din samlede dagpengeperiode, dvs. perioden med ret til arbejdsløshedsdagpenge og din eventuelle forlængede dagpengeperiode
  • Højst har 5 år tilbage før efterlønsalderen på det tidspunkt, du har opbrugt din samlede dagpengeperiode
  • Fortsætter dit medlemskab af a-kassen
  • Har ret til efterløn, når efterlønsalderen indtræder
  • Har opbrugt din periode med midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Kontakt din beskæftigelseskonsulent, hvis du vil vide mere om seniorjob.