Selvbetjening og tidsbestilling

Til dig, der vil være dagplejer

Måske har du læst et stillingsopslag og er havnet her på siden? Eller måske er du bare nysgerrig og vil gerne vide mere om livet som dagplejer?

Dagplejer leger med et lille barn

Her på siden får du et billede af, hvordan det er at være ansat som dagplejer i Silkeborg Kommune.

Og du får forhåbentlig svar på nogle af de spørgsmål, du har.

Kunne du tænke dig at få uddybet den information, du finder her på siden, så kommer vi meget gerne hjem til dig til en uforpligtende snak om dine muligheder for at udleve drømmen som dagplejer.

Frihed og høj faglighed

Jobbet som dagplejer i Silkeborg Kommune er præget af en høj grad af frihed. 

Holder du meget af udeliv, så har du mulighed for at være ude året rundt. Det kan også være, at du kan lide at udfolde dig kreativt og holder af at skabe noget sammen med børnene? Måske er du selv meget aktiv, går op i motorik og bevægelse?

Kort sagt, så har du stor indflydelse på din dag og har mulighed for at præge den med det, der giver mening for dig og din børnegruppe.

Nederst på siden under 'Kvalitet i dagplejen' kan du læse mere om vores faglige ståsteder og blive klogere på blandt andet:

  • Den styrkede pædagogiske lærerplan, vi bygger vores dagpleje op omkring
  • Vores mad- og måltidspolitik
  • Vores arbejde med barnets sprog
  • Vores blik på det gode børneliv 

 

Ofte stillede spørgsmål

Ja, det kan du godt, det er lysten og engagementet, der er det afgørende.

Ja, du kommer i praktik hos kolleger før start. Vi afholder også et intromøde før start, hvor du bliver introduceret til jobbet som dagplejer. Din opstart foregår i tæt samarbejde med din pædagogiske leder.

Den pædagogisk leder i dit område og dine kollegaer står altid klar til at hjælpe dig.

Ja, du er tilknyttet en legestuegruppe, som ligger i dit nærområde.

Og du er også en del af et større fællesskab, hvor vi udvikler os sammen; vi over 250 dagplejere, 11 pædagogiske ledere, 2 administrative medarbejdere og en leder af dagplejen.   


Ja, vi tilbyder løbende fagspecifikke kurser.

Du må max have ansvar for fem børn under skolealderen. Hvis du har fem børn og dine egne børn er under skolealderen, kan de ikke være hjemme med mindre, der er en anden over 18 år i husstanden, der er omkring egne børn.

Vi har et vikarkorps - kaldet flyvere - som kan passe børnene i dit hjem eller legestue, mens du er fraværende.

Din løn er efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. 60% af lønne er fradragsberettiget til dækning af dagplejeomkostninger som fx renovation, kost, slitage, vand, el og varme m.m.

Du har 48 timer om ugen. Din tid planlægges ud fra de børn, som er indskrevet hos dig. Da du har en 48 timers arbejdsuge, optjener du ½ afspadseringsdag om måneden.

Du kan blive stordagplejer, hvis I bor på samme matrikel og de fysiske rammer kan rumme 8-10 børn.

Nej ikke nødvendigvis, men der skal der være god plads til at lege og skabe et godt børnemiljø.

Ja, du kan godt indskrive dit eget barn hos dig, hvis det er under 3 år gammelt.

Ja, du modtager en startpakke med det nødvendige udstyr og en motoriseret tvillingebarnevogn.

Ja, men dyret må aldrig være alene sammen med børnene.

Vi følger Silkeborg Kommunes rygepolitik som sikrer, at Silkeborg Kommunes medarbejdere opholder sig i røgfrie miljøer.

Særligt for Dagplejen lyder det: Dagplejehjem er røgfri indendørs hele døgnet. Udendørs på de områder, hvor børnene opholder sig og færdes i dagplejerens åbningstid.