Selvbetjening og tidsbestilling

Coronavirus: Børn og elever skal blive hjemme 14 dage efter ferie til frarådede lande

Udenrigsministeriet fraråder ikke længere rejser til en lang række EU/Schengen-lande, fordi smittetrykket i disse lande er tilstrækkeligt lavt. Udenrigsministeriet fraråder dog stadig alle ikke nødvendige rejser uden for EU og til en række lande i EU. Her kan du læse, hvordan du skal forholde dig, hvis du tager børn med ud at rejse frem til 31. august.

Udenrigsministeriet opfordrer kraftigt borgere, som kommer hjem efter rejser til frarådede lande, til at blive hjemme i 14 dage efter at være kommet hjem. Derfor kan børn i dagtilbud, elever og kursister, der har været i frarådede lande, ikke komme i daginstitution/dagpleje, skole eller kommunale kursustilbud 14 dage efter at være kommet hjem fra udlandet.

Hvis dine børn har rejst gennem Sverige for at komme til eller fra Bornholm (under forudsætning af, at der ikke er gjort ophold i Sverige under gennemrejsen), behøver de ikke at blive hjemme i 14 dage.

Udenrigsministeriet kan løbende ændre sin rejsevejledning, hvis smittetrykket falder eller stiger i et land. Hvis Udenrigsministeriet fraråder rejse til et land, imens I er i landet, behøver børnene heller ikke at blive hjemme i 14 dage.

 Følg Udenrigsministeriets særlige rejseråd til en tid med coronavirus. 

Gymnasier, erhvervsskoler og andre uddannelsesinstitutioner kan afvise at modtage en elev eller kursist, der har været i udlandet, fordi denne kan udgøre en smitterisiko for de andre børn, elever eller kursister og personalet.

Læs mere om både de danske indrejserestriktioner og Udenrigsministeriets rejsevejledning på coronasmitte.dk

Sidst opdateret