Selvbetjening og tidsbestilling

Coronavirus: Dagplejere reducerer åbningstid med en halv time om dagen

Fra 1. maj 2020 bliver åbningstiden hos dagplejere i Silkeborg Kommune en halv time kortere. Det sker for at sikre, at dagplejerne kan nå at overholde Sundhedsstyrelsens vejledninger.

Dagplejerne skal bruge mere tid på praktiske opgaver for at leve op til Sundhedsstyrelsens vejledninger. De skal for eksempel gøre ekstra meget rent og bruge mere tid på at forberede dagligdagen, så krav om plads og rammer for måltiderne kan overholdes. Derfor reducerer Silkeborg Kommune åbningstiden med en halv time om dagen.

Som udgangspunkt betyder det, at dagplejen åbner et kvarter senere og lukker et kvarter tidligere end normalt. Der er dog mulighed for at tilpasse åbningstiden til lokale behov, hvis noget andet passer bedre.

Har du konkrete spørgsmål om den reducerede åbningstid, så tag fat i dit barns dagplejer.

Forældrebetaling bliver sat ned

Den kortere åbningstid betyder samtidig, at taksten bliver sat ned, så det svarer til en halv time mindre om dagen. Reduktionen gælder fra 1. maj 2020 og så længe sundhedsstyrelsens særlige restriktioner er gældende.

Selve reduktionen kan dog af tekniske årsager først gennemføres i forbindelse med opkrævningen for august.

Sidst opdateret