Selvbetjening

Ledsageordning for børn og unge

Er du mellem 12 og 67 år, og har du et handicap, kan du søge Handicap- & Psykiatriafdelingen om at blive ledsaget op til 15 timer om måneden.

Fra Borger.dk

Ledsageordning

Ledsageordningen er en mulighed for dig med handicap

Ansøg om ledsageordning

Du kan søge om ledsagelse hos kommunen.

Hvem kan søge om ledsageordning?

Er du mellem 12 og 67 år, og har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan du søge kommunen om en ledsageordning. Hvis du har fået tildelt ledsageordningen, inden du er fyldt 67 år, kan du fortsat benytte ordningen, når du er fyldt 67 år.

Ordningen er et ekstra tilbud til personer med handicap, og ordningen kan derfor ikke erstatte anden hjælp som for eksempel praktisk hjælp i hjemmet. Du søger i kommunen.

Hvis du har et større behov for assistance i hverdagen, skal du søge kommunen om den udvidede hjælpeordning borgerstyret personlig assistance. Du kan læse mere om ordningen på borger.dk.

Kan jeg selv vælge min ledsager?

Du har ret til selv at udpege en person til at fungere som ledsager. Dog må det ikke være en forælder, en ægtefælle, eller et lignende nærtstående familiemedlem.

Din ledsager skal helst have interesse eller erfaring i at arbejde med personer med handicap. Ved valg af ledsager, bliver der også lagt vægt på, at du og ledsageren har fællesinteresser. Kommunen skal godkende og ansætte din ledsager.