Sprog, læsning og hørelse

Børn udvikler sprog og tale i forskelligt tempo. 5-7 % af alle børnehavebørn har en afvigende eller forsinket sprogudvikling.

Nogle børn med sprogvanskeligheder har både svært ved at forstå, hvad andre siger og selv gøre sig forståelige. Disse børn taler ofte i korte sætninger, og nogle børn bytter rundt på ordene i sætningen.

Undersøgelse af dit barn starter i børnehaven eller skolen

Tal med jeres barns pædagog eller lærer omkring de sproglige udfordringer. De taler med den tilknyttede tale-hørekonsulent. Konsulenten vil tage en samtale med jer og barnets voksne. Tale-hørekonsulenten kan vurdere, om barnet skal undersøges videre. Det aftales med jer som forældre.

Nogle gange er der også brug for andre faggrupper, for eksempel fysioterapeut, psykolog eller tosprogsvejleder.

Efter en undersøgelse vil tale-hørekonsulenten vejlede forældre og personale om, hvordan de kan støtte barnets sprogudvikling i hverdagen. Hvis tale-hørekonsulenten vurderer, at dit barn har brug for undervisning, vil undervisningen som regel finde sted i børnehaven eller skolen.

Hjælp ved massive sproglige udfordringer

Taleboblen:

Taleboblen er et tilbud til normalbegavede 4-6 årige med massiv forsinket eller mangelfuld sprogudvikling. Det er et gruppetilbud, hvor der lægges vægt på, at børnene skal kunne bidrage og modtage til det sociale fællesskab. Derudover er det en forudsætning, at børnene har modtaget taleundervisning. Der er 4-6 børn i gruppen.

Tale-hørekonsulenten indstiller dit barn til gruppetilbuddet. Et visitationsudvalg tager endeligt stilling hvilket tilbud, der fremadrettet vil være bedst for jeres barn.

Undervisningen foregår i ”Springbrættet” i Lollandsgade 6.

Mange børn får væske i mellemøret eller mellemørebetændelse én eller flere gange inden skolestart. Dette kan i en periode give nedsat hørelse. Nogle børn bliver født med et høretab på det ene eller begge ører. Høretabet kan komme og gå - eller være et konstant høretab.

Uanset høretabets størrelse kan det have indflydelse på dit barns tale-sprogudvikling, eksempelvis ved at barnet lærer sproget langsommere eller udtaler lydene i sproget mindre klart.

 

Undersøgelse af dit barns hørelse starter hos lægen

Hvis du skal have undersøgt dit barns hørelse, kan du henvende dig direkte hos en øre-, næse-, halslæge.

Tale-hørekonsulenten følger barnets udvikling

Ved nedsat hørelse bliver dit barn tilknyttet en tale-hørekonsulent. Konsulenten har løbende kontakt med forældre, pædagoger og lærere for at sikre, at barnet har gode betingelser for at kunne følge samtalerne i hverdagen og fortsætte sin sprogudvikling og læring.

Kontakt tale-hørekonsulenten på din skole eller i dit pasningstilbud.

Hjælp ved nedsat hørelse og forsinket udvikling af sprog

Nogle børn har glæde af et forløb med Auditory Verbal Therapy (AVT-forløb). Denne undervisning finder oftest sted i hjemmet, da forældrene er en vigtig del af undervisningen.

Forløbet skal iværksættes sammen med jeres tale-hørekonsulent, som vurderer om et AVT-forløb er det rette tilbud for dit barn.

Nogle børn har svært ved at lære at læse.

Hvis dit barn ikke lærer at læse så hurtigt, som du og skolen forventer, vil barnets dansklærer og skolens læsevejleder i første omgang planlægge en indsats. Der kan for eksempel i en fastsat periode arbejdes med særligt aftalt læsearbejde i skolen og hjemme.

 

Hvis barnet herefter stadig har behov for en ekstra indsats, kan skolen aftale et møde med læsekonsulenten. Her rådgiver læsekonsulenten konkret i forhold til barnets læseudvikling.

Undersøgelse af dit barns læsning

Hvis dit barn trods en målrettet indsats i skole og hjem stadig har meget svært ved at lære at læse, kan lærerne indstille til et K-møde. På K-mødet vejleder forskellige fagpersoner om hvilken særlig indsats, der kan hjælpe barnet. På K-mødet kan deltagerne også beslutte at indstille til PPR for tværfaglig rådgivning og vejledning herfra.

Om ordblindhed

Mange elever kommer hurtigt i gang med at lære at læse og skrive. Dog kan nogle elever have svært ved at genkende ord hurtigt og præcist. Selv om disse elever har gode evner og får god støtte i skole og hjem, udvikler de ikke deres læsning så hurtigt som klassekammeraterne. For nogle kan der være tale om en forsinket læseudvikling, for andre kan det være tegn på vanskeligheder af mere vedvarende karakter.

Læsning består af to delområder - afkodning og forståelse.

Elever med ordblindhed (dysleksi) har svært ved at omsætte bogstaver og bogstavrækkefølger til sproglyde.

Vanskelighederne er tekniske i det at afkode ordene. Vanskelighederne er ikke i forhold til forståelsen, idet eleven forstår indholdet, hvis det læses højt.

Ordblindhed viser sig hos 3 – 7 % af befolkningen. Ofte – men ikke altid – er der andre i familien med ordblindhed, f.eks. en forælder, bror eller bedsteforælder. 

Læs mere på Ordblindeforeningens hjemmeside

Læs mere om kendetegn på ordblindhed på Socialstyrelsens hjemmeside

Gennem skoleforløbet er der løbende opmærksomhed på elever, der er i risiko for at udvikle ordblindhed

Hvis man som forælder er bekymret for sit barns læseudvikling, er første skridt at tale med barnets klasse- eller dansklærer. Skolen har forskellige ressourcepersoner, som dansklæreren har mulighed for at søge råd og sparring hos.

Læs også om test af læsning i skoletiden nedenfor.

Kan elever med ordblindhed udvikle deres læsning?

Ja. Mange elever med ordblindhed kan udvikle deres læsning gennem struktureret undervisning og megen træning i skole og hjem. Men læsehastigheden hos elever med ordblindhed vil være langsommere end hos klassekammeraterne. Derfor kan de have svært ved at nå at læse store tekstmængder.

For at hjælpe elever med ordblindhed til at få viden og oplevelser gennem bøger og tekster og samtidigt udvikle deres sprog og begrebsverden på lige fod med klassekammeraterne er de afhængige af at kunne søge viden på andre måder end gennem egen læsning.

Elever med ordblindhed kan også have glæde af at ”læse med ørerne”

Elever med ordblindhed har ekstra brug for, at de voksne omkring dem er opmærksomme på, at de får viden på lige fod med klassekammeraterne.

Når elever begynder at læse, lærer de nye ord og begreber. Den ordblinde elev læser kun lidt og kun langsomt og får derfor ikke udviklet sit sprog i samme hastighed som klassekammeraterne. Derfor har elever med ordblindhed ekstra brug for, at deres nære voksne er opmærksomme på, at de møder nye ord og begreber på lige fod med kammeraterne. Dette kan bl.a. ske ved at se gode TV udsendelser sammen med barnet og tale om indholdet undervejs/bagefter.

Højtlæsning er også godt - gerne ”dialogisk oplæsning”, hvor der standses op, tales om indhold og ukendte ord. Der kan søges inspiration på følgende link: Sprog og leg - om dialogisk læsning

På biblioteket kan man låne e-bøger og net-lydbøger, som kan anvendes på PC, tablet eller smartphone. Her vil det – på begyndertrinnet - være godt, hvis en voksen lytter med, så man også kan tale sammen om indhold og nye ord.

Hvis du selv har svært ved at læse, kan du følge linket nedenfor og finde forslag og inspiration til, hvordan ordblinde forældre bruger bøger sammen med deres børn: Ordblindeforeningen - til forældre

Få inspiration til styrkelse af læselyst hos alle børn på følgende link: READ – sammen om læsning. Gennem tekst og filmklip gives gode forslag til, hvordan forældre og børn hjemme kan være sammen om læsning. Målgruppen er 0. - 2. klassetrin samt mellemtrinnet.

Materialerne er tilgængelige på dansk, engelsk, arabisk, farsi, pashto, polsk, rumænsk, somalisk, tyrkisk og vietnamesisk.

Ekstra støtte til elever med ordblindhed

Når tekstmængden bliver stor – ofte på mellemtrinnet – kan mange elever med ordblindhed have glæde af at lytte til klassens tekster i elektronisk form. Og skolen vil – efter individuel vurdering – hjælpe den ordblinde elev, så eleven kan komme i gang med at bruge kompenserende it og få downloadet/indscannet klassens tekster, så de kan blive læst op elektronisk.

Inklusionscenter for Læsning på Balleskolen.

Hvis normalbegavede elever med store læse – og stavevanskeligheder har brug for noget ekstra – ud over det, skolen kan tilbyde, er der mulighed for at ansøge om et tilbud i Inklusionscenter for Læsning på Balleskolen. (Eleverne visiteres gennem PPR).

Inklusionscenter for Læsning har følgende to tilbud, som der visiteres til to gange årligt:

A: LÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.- 6. kl. (10 elever pr. hold).:
Informations- og forventningsbrochure

B: ”Læs og lær IT Teens”, 7.- 9. årg. (5 elever pr. hold).
Informations- og forventningsbrochure

Silkeborg Ungdomsskoles 10. klasse har også et tilbud til unge med specifikke læsevanskeligheder

Tilbuddet er for både 9.- og 10. klasseelever.

Ungdomsskolens "SPOR 1" består af max. 8 elever (visiteret gennem PPR). En del af timerne i "SPOR 1" læses sammen med andre hold i 10. klasse.

Læs mere om SPOR 1 og 10. klasse på 10medpuls.dk 

Læs mere i brochuren 10MedPlus

Test for ordblindhed - ny nationale ordblindetest til brug på tværs af uddannelser

I 2015 udgav Undervisningsministeriet en national ordblindetest. Testen kan anvendes, hvor der er mistanke om ordblindhed fra tidligt i grundskolen til studerende på videregående uddannelser både til elever med dansk som modersmål og som andetsprog. Testresultatet vil være gældende i 15 år.

Læs mere om testen i Silkeborg Kommune

NB. Elevens forældre inddrages altid i sagen, når deres barn testes. De skal bl.a. underskrive en bemyndigelseserklæring, før deres barn testes. Forældrene får efterfølgende besked om testresultatet.

Læs mere om den nye ordblindetest på Undervisningsministeriets hjemmeside

Mange børn har en periode i deres liv, hvor deres tale ikke er flydende. Børnene tøver og indsætter ord, som ’øh’ og ’hmmm’, mens de leder efter de ord, de skal bruge. I de fleste tilfælde er det helt almindelig ikke-flydende tale, men hos nogle børn er der tale om stammen.

Stammen begynder hos de fleste, når de er mellem 2 og 5 år. Stammen har mange former og kan vise sig som gentagelser, forlængelser, blokering, medbevægelser og grimasser.

Barnet kan ikke bare lade være med at stamme. Det kan hjælpe dit barn at anerkende, at det indimellem er svært for barnet at få sagt det, det gerne vil. Herudover er det vigtigt ikke at stille for høje krav og have for store forventninger til barnet. Det er fint, når barnet stammer med løse gentagelser.

 

Vi ved ikke, hvorfor børn stammer, men mange faktorer kan spille ind. Man ved at stammen kan være arvelig. Stammen kan variere meget i perioder. I nogle perioder kan den være helt væk, men vender så tilbage igen.

Undersøgelse af stammen starter i børnehaven eller skolen

Tal med jeres barns pædagog i børnehaven eller lærer på skolen omkring udfordringerne med barnet. De taler med tale-hørekonsulenten, som vil undersøge barnet eventuelt ved at teste barnets udtale og sprog.

Nogle gange inddrager tale-hørekonsulenten også PPRs andre faggrupper, for eksempel psykolog og tosprogsvejleder.

Hjælp til dit barn, hvis det stammer

Stammeforløb for forældre og førskolebørn

Et tilbud til 4-6-årige børn, der stammer ifølge med deres forældre. Tilbuddet har fokus på omgivelsernes mulighed for at understøtte mest flydende tale hos børnene.

Stammeforløb for elever i 3. til 5. klasse

På kurset møder børnene andre børn, der stammer. De lærer deres egne og andres stammen at kende, og får mulighed for at tale om de tanker og følelser, der er forbundet med stammen.

Stammecafé for elever fra 6. til 10. klasse

Et tilbud efter skoletid én gang om ugen i 5 uger. Her mødes eleverne med andre, der stammer. De får lov til at arbejde med stammen og får mulighed for at afprøve for eksempel teknikker for at få mere flydende tale.

Tale-hørekonsulenten henviser til gruppeforløbene.

Børn udvikler sprog og tale i forskelligt tempo. 5-7 % af alle børnehavebørn har en afvigende eller forsinket sprogudvikling.

Nogle børn har svært ved at udtale ordene korrekt, men de forstår alt, hvad der bliver sagt til dem, og de bruger mange forskellige ord. For nogle børn er der tale om en forsinkelse, hvor den korrekte tale kommer med tiden. Barnet siger eksempelvis ’det dår dot’ i stedet for ’det går godt’. Hos andre børn afviger sproget fra den normale udvikling, og de har brug for undervisning af en tale-hørekonsulent.

Undersøgelse af dit barns udtale starter i børnehaven

Tal med jeres barns pædagog i børnehaven omkring udfordringerne med udtale. De taler med den tilknyttede tale-hørekonsulent. Konsulenten tager en samtale med jer og barnets pædagog. Tale-hørekonsulenten kan vurdere om barnet skal undersøges videre. Det aftales med jer som forældre.

Efter undersøgelsen vil tale-hørekonsulenten vejlede forældre og personale om, hvordan de kan støtte barnets sprogudvikling i hverdagen. Nogle gange inddrager tale-hørekonsulenten andre faggrupper for eksempel psykolog og fysioterapeut.

Tale-hørekonsulenten følger barnets udvikling af sproget

Konsulenten taler løbende med forældre, pædagoger og lærere for at sikre, at barnet har gode betingelser for at kunne fortsætte sin sproglige udvikling.

Find tale-hørekonsulenten i dit pasningstilbud til højre på siden.

Hjælp til dit barns problemer med udtalen:

Undervisning
Hvis tale-hørekonsulenten vurderer, at dit barn har brug for undervisning, vil undervisningen som regel finde sted i børnehaven.

Nogle få børn med massive vanskeligheder har mere gavn af at blive undervist i en gruppe. Fonologigrupperne er et tilbud til 4-6-årige normalt begavede børn med udtalevanskeligheder. Der er to grupper, i den ene foregår undervisningen én gang om ugen og den anden to dage om ugen. 

Tale-hørekonsulenten indstiller dit barn til gruppetilbuddet. Et visitationsudvalg tager endeligt stilling hvilket tilbud, der fremadrettet vil være bedst for jeres barn.

Undervisningen foregår i ”Springbrættet” i Lollandsgade 6.

Lige som alle andre børn er gruppen af tosprogede børn og unge en uhomogen gruppe med vidt forskellige forudsætninger for sproglige udvikling.

Udviklingen af tosprogede elevers sprog- og læsefærdigheder kræver ikke en anderledes sprog- og læsepædagogik end etnisk danske elever har brug for. Men den kræver ekstra opmærksomhed på udvalgte områder.

Tilgodeses disse områder, kan tosprogede børn og unge tilegne sig sprog- og læsefærdigheder, som er svarer til de etsprogede jævnaldrenes.

Nyankomne familier med børn fra 0-6 år

Familiens sundhedsplejerske er formidler og vejleder ved indskrivningen til dagtilbud for tosprogede børn og deres forældre.

Når barnet optages i dagtilbud, arrangerer sundhedsplejersken et besøg i institutionen eller dagplejen sammen med barn og forældre. Sundhedsplejersken medtager tolk til dette besøg, hvis der er behov.

Et barn behøver ikke at have modtaget et cpr-nummer for at være berettiget til at starte i dagtilbud.

Nyankomne børn og unge, som skal gå i skole

Tilflyttende børn i kommunen, som ikke taler dansk, bliver sammen med sin familie inviteret til et møde i Kompetencecenter for sproglig, social og kulturel integration.

På mødet får familien fortalt om det danske skolesystem, og i fællesskab laves der en plan for, hvor barnet skal starte i skole.

Det er kompetencecenteret, der træffer den endelig beslutning om, om barnet skal starte i en modtagelsesklasse eller i en almindelig klasse på distriktsskolen.

Find kompetencecentret

Dansk som andet sprog i skolen

Elever med et andet modersmål end dansk har ret til undervisning i dansk som andetsprog. Undervisningen foregår typisk i barnets egen klasse som en integreret dimension i undervisningen. Eleven kan også tilbydes supplerende undervisning i dansk som andetsprog i distriktsskolens center for sprogstøtte eller i forlængelse af elevens skema.

Modersmålsundervisning

Tosprogede elever fra Færøerne, Grønland, EU- og EØS-lande har ret til modersmålsundervisning. Silkeborg Kommune tilbyder ikke modersmålsundervisning til elever fra øvrige lande.

Kontakt KompetenceCenter for Integration for mere information og tilmelding

Lektiehjælp fra 7. klassetrin

Der tilbydes lektiehjælp til alle tosprogede unge fra 7. klassetrin. Tilbuddet gælder også unge på ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser, på sprogskolen og i arbejde. Forældre er ligeledes velkomne.

Lektiehjælpen foregår mandag, tirsdag, onsdag og torsdag klokken 18:30 til 21:30 på skoledage på Sølystskolens afdeling på Nylandsvej 16.

Læs mere om lektiecaféen 

Hjælp og rådgivning vedrørende tosprogede børn

Silkeborg Kommune har et kompetencecenter for sproglig, kulturel og social integration, der varetager arbejds- og udviklingsopgaver vedrørende 0-18-årige tosprogede børn og unge.

Læs mere om arbejdet med tosprogede børn og unge på kompetencecentrets hjemmeside

Ifølge Dagtilbudsloven skal pædagogerne i dit barns institution tage stilling til dit barns sproglige udvikling omkring 3-års alderen. Hvis der er formodning om, at barnet har brug for sprogstimulering, gennemfører pædagogen en sprogvurdering, hvor I som forældre vil blive inddraget.

Læs mere i pjecen om sprogvurdering af 3-årige børn (pdf) 

Hvis dit barn ikke er i dagtilbud, skal dit barn sprogvurderes omkring 3 år.

Kontakt da venligst:
Børne- og Familieafdelingen
21485534

Alle tosprogede børn bliver sprogvurderet af en tosprogsvejleder fra kompetencecenteret, når de er cirka 3 år. Vurderingen sker for at sikre en tidlig sprogindsats og dermed en god skolestart.

Sprogvurderingen foregår enten i hjemmet eller i dagtilbuddet.

Børn med behov for en ekstra sproglig indsats i dansk får tilbudt sprogstimulering. Sprogstimuleringen foregår i barnets daginstitution i samarbejde med kompetencecenteret. Går barnet ikke i daginstitution, foregår undervisningen på særlige hold.

Barnet sprogvurderes igen inden skolestart. Her vurderes, om barnet også i skolen har brug for en ekstra sproglig indsats, eller om barnet eventuelt skal henvises til basisundervisning i en modtagelsesklasse.

Læs mere om arbejdet med tosprogede børn og unge på kompetencecentrets hjemmeside  

Ifølge Folkeskoleloven skal dit barns skole sørge for, at der bliver foretage en sprogvurdering af dit barn, når det går i 0. klasse. Du kan høre mere om denne sprogvurdering og resultaterne af den ved at kontakte børnehaveklasselederen på dit barns skole.

Alle børn sprogvurderes i begyndelsen af børnehaveklassen. Det sker ved en elektronisk gruppeprøve, hvor der er opgaver med rim, bogstavkendskab og sprogforståelse.

For børn, der scorer lavt, vil forældrene blive orienteret og indsatser for at hjælpe barnet videre vil blive aftalt og iværksat.

I Silkeborg Kommune undersøges alle elever med ordlæseprøver i foråret i 1.- og 2. klasse. Desuden testes 2. kl. obligatorisk med: Den Nationale test i Dansk, læsning.

Elevernes læseresultater på 1.- og 2. årgang drøftes på læsekonferencer på den enkelte skole. Her deltager klassens dansklærer, skolens læsevejleder og ofte en repræsentant fra ledelsen samt en af kommunens læsekonsulenter. På konferencen drøftes klassens resultater som helhed, og der gives forslag til kommende indsats i forhold til elever med svage læseresultater.

Ved skole/hjem samtalerne vil elevens resultater blive drøftet og kommende tiltag aftalt.

Elever med opmærksomhedskrævende læseresultater screenes med en DVO test, hvor der er fokus på elevens fonologiske kompetencer (evne til at arbejde med sprogets lydmæssige formside). Testen kan hjælpe med at ”udpege” elever i risiko for at udvikle ordblindhed. Hvis en elev scorer lavt, vil skolen orientere forældrene, og man vil forsøge at afhjælpe vanskelighederne gennem en systematisk undervisning og tæt dialog/samarbejde mellem skole, elev og hjem.