Selvbetjening og tidsbestilling

Hvor skal barnet bo?

Her kan du læse om reglerne for, hvor dit barn skal bo, hvis dig og din samlever går fra hinanden.

Fra Borger.dk
Når I går fra hinanden, er det vigtigt, at I bliver enige om, hvem af jer, barnet skal bo hos

Hvem bestemmer, hvor vores barn skal bo?

Hvis I har fælles forældremyndighed, og I er enige om barnets bopæl, kan I selv indbyrdes aftale, hvem af jer barnet skal have bopæl hos. I behøver ikke at involvere Familieretshuset i den aftale.

Når I har fælles forældremyndighed, er det bopælsforælderen, som bestemmer, hvor i landet, barnet skal bo.Hvis barnet skal flytte til udlandet, Grønland eller Færøerne, skal I dog være enige om det.

Hvis en af jer har den fulde forældremyndighed over barnet, er det denne forælder, der bestemmer, hvor barnet skal bo rent geografisk. Det gælder både i Danmark og i udlandet.

Automatisk delt bopæl de første 3 måneder

Hvis I har fælles forældremyndighed, har barnet automatisk delt bopæl i 3 måneder, efter I er gået fra hinanden – med mindre I bliver enige om, hos hvem af jer, barnet skal have bopæl.

Konsekvensen af automatisk delt bopæl er, at I ikke kan starte en sag om bopæl i Familieretshuset i 3 måneder efter samlivsophævelsen. I kan dog søge om samvær i Familieretshuset.

Hvis I ikke selv har aftalt, at ordningen skal fortsætte, bortfalder den automatiske delte bopæl efter 3 måneder. Herefter kan I aftale, hvor barnet skal have bopæl, eller I kan vælge at lade aftalen om delt bopæl fortsætte. Hvis I ikke er enige om, hvor barnet skal bo, kan I starte en sag i Familieretshuset.

Barnet vil ikke have automatisk delt bopæl i 3 måneder, efter I er gået fra hinanden, hvis:

  1. begge forældre flytter fra det fælles hjem eller
  2. der er afgørende hensyn til barnet, der taler imod delt bopæl. Det kan fx være bekymring om vold, seksuelle krænkelser eller andre grænseoverskridende handlinger. Det kan også være mindre alvorlige omstændigheder, hvis det påvirker barnet og dets trivsel.

I disse tilfælde kan I starte en sag om bopæl i Familieretshuset indenfor de første tre måneder efter I er gået fra hinanden.

Kan vi blive ved med at have delt bopæl?

Fra den 1. april 2019 er det muligt at give barnet ”delt bopæl”. Det betyder, at begge forældre er bopælsforældre. Barnet vil dog fortsat kun have én folkeregisteradresse.

Ved delt bopæl er I som forældre fælles om alle overordnede beslutninger i forhold til barnets daglige liv.Den ene forælder kan fx ikke på egen hånd beslutte, hvilken daginstitution barnet skal gå i, eller hvor i landet barnet skal bo.

I behøver ikke have en deleordning, eller bo tæt ved hinanden for at få delt bopæl. Omfanget af samværet med barnet har heller ingen betydning. Aftalen er helt op til jeres egne betingelser.

Aftalen kan være mundtlig eller skriftlig, og den skal ikke registreres nogen steder for at være gyldig. I har dog mulighed for at få den registreret i cpr. via Familieretshuset, men det har ingen betydning. I kan altså lave aftale om delt bopæl uden at tage kontakt til myndigheder.

Aftalen har heller ingen betydning for anden lovgivning eller offentlige ydelser til barnet. Udbetaling af offentlige ydelser til barnet bliver eksempelvis administreret uafhængigt af den delte bopæl.

Når I aftaler delt bopæl, så bortfalder alle jeres tidligere aftaler og afgørelser om bopæl og samvær, og det er op jer selv at indgå de aftaler, der er nødvendige.

Aftalen kan kun laves af forældrene, og hverken Familieretshuset eller familieretten kan bestemme, at der skal være delt bopæl.

Kan vi fortryde en aftale om delt bopæl?

Hvis I på et tidspunkt bliver uenige om den aftalte delte bopæl, kan du meddele den anden forælder, at du ikke længere ønsker delt bopæl.

Hvis I ikke selv kan finde en ny ordning, kan I starte en bopælssag i Familieretshuset.

Har barnet noget at skulle have sagt?

Selvom det er jer som forældre, der bestemmer, hvor barnet skal bo, er det en god ide at snakke med jeres barn. Det er vigtigt for børn, at de oplever at deres forældre lytter til dem.

Hvis forældrene ikke kan blive enige om, hvor barnet skal have bopælsadresse, kan Familieretshuset hjælpe forældrene med at lave en aftale. Hvis forældrene efter at have fået hjælp og rådgivning stadig ikke kan blive enige, er det familieretten, der i sidste ende kan træffe en afgørelse om, hvor barnet skal bo.

Hvis vi ikke kan blive enige om, hvor barnet skal bo

Hvis I har fælles forældremyndighed, men ikke kan blive enige om, hvem barnet skal have bopæl hos, skal I kontakte Familieretshuset. Familieretshuset kan hjælpe jer med forældresamarbejdet og med at lave aftaler, som fungerer godt for jeres barn.

Hvis I ønsker hjælp fra Familieretshuset, skal I udfylde og indsende 'Kontaktskema om forældremyndighed,bopæl og samvær'. I skemaet kan I beskrive, hvad I har brug for hjælp til.

Når Familieretshuset modtager jeres henvendelse, vurderer vi, hvordan vi bedst kan hjælpe jer. Det kan fx være med børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling eller samarbejdskurser. Familieretshuset vil forsøge at hjælpe jer til at blive enige om en løsning. Det er altid bedst for jeres barn, hvis I finder en løsning, I kan samarbejde om.

Hvis forældrene efter at have fået hjælp og rådgivning stadig ikke kan blive enige, er det familieretten, der i sidste ende kan træffe en afgørelse om, hvor barnet skal bo.

Kontaktskema om forældremyndighed, bopæl og samvær

Hvis I ikke er enige i spørgsmål om forældremyndighed, bopæl eller samvær, skal du udfylde dette kontaktskema til Familieretshuset.

Regler i forbindelse med flytning, når vi har børn sammen

Hvis I som forældre har delt bopæl, er det reglerne om delt bopæl, der gælder i forbindelse med flytning.

Hvis I ikke har delt bopæl, har du pligt til at fortælle den anden forælder om en evt. flytning. Det skal du gøre senest 6 uger, før du flytter, og du skal kunne bevise, at du har varslet flytningen i tide.

Varslingspligten gælder uanset hvad. Både hvis du bor sammen med jeres barn, hvis du ikke bor sammen med jeres barn. Den gælder også, selvom du hverken deler eller har den fulde forældremyndighed over jeres barn.

Hvis den af jer, som skal flytte, ikke fortæller den anden forælder om flytningen i tide, kan det få betydning i en eventuel senere sag, hvor fx retten skal tage stilling til, hvem af jer barnet skal bo sammen med.

På siden Flytning i Danmark i afsnittet Børn og flytning, kan du læse, hvordan du anmelder flytning for dit barn.

Må jeg flytte til udlandet, når vi har børn sammen?

Når I har fælles forældremyndighed, skal I være enige, hvis jeres barn og den af jer, som barnet bor sammen med og har folkeregisteradresse hos, skal flytte til udlandet. Den forælder, som barnet bor sammen med, har altså ikke mere at skulle have sagt end den anden forælder.

Når en forælder har den fulde forældremyndighed over barnet, bestemmer denne forælder alene, hvor barnet skal bo rent geografisk. Det gælder både i Danmark og i udlandet.

Ved flytning til udlandet er det vigtigt at huske på, at jeres barn har ret til begge sine forældre, og I har ansvaret for, at jeres barn har en tæt og jævnlig kontakt til jer begge to.

Hvis du vil klage

Når Familieretshuset træffer en afgørelse om samvær, barnets bopæl eller forældremyndighed, står der i afgørelsen, hvordan du kan klage over den.

Du skal sende en klage til Familieretshuset senest 4 uger efter, du har fået afgørelsen. Når Familieretshuset har modtaget din klage, bringer vi den videre til familieretten.

Familieretshuset kan også beslutte at genoptage sagen, hvis:

  • Klagen indeholder en ansøgning, som Familieretshuset ikke har taget stilling til
  • Klagen indeholder væsentlige nye oplysninger
  • Sagen indeholder væsentlige oplysninger, som Familieretshuset ikke har taget stilling til
  • Der er begået sagsbehandlingsfejl, som kan have betydning for afgørelsen.

Her kan du ikke klage:

Familieretshusets registrering eller notering af en aftale kan ikke indbringes for familieretten, men Familieretshuset kan i stedet genoptage sagen.

Familieretshusets afgørelse om aktindsigt efter forvaltningsloven eller offentlighedsloven kan ikke indbringes for familieretten. Familieretshuset skal dog genoptage behandlingen af anmodning om aktindsigt.

Sidst opdateret