Voksenrådgivningsteamet er indgangen til Socialafdelingen. Her skabes den første kontakt med dig, og sammen afdækker vi dine behov.
Sammen med dig vil vi vurdere, om du eventuelt vil kunne få glæde af en kontakt til frivillig netværk, Sundhedshuset eller lignende.
Alternativt kan vi også kigge på, om du kan profitere af at blive visiteret til en forebyggende indsats, eller om et mere indgribende tilbud om støtte er nødvendigt.
Vi kan tilbyde dig hjælp, hvis du har:
- et betydeligt og varigt handicap. Det kan være et fysisk eller et psykisk handicap
- et eller flere indgribende kroniske eller langvarige lidelser
- en psykisk sygdom - herunder hvis du har angst eller er psykisk sårbar
- et problematisk forhold til rusmidler - herunder misbrug af alkohol, hash, heroin m.v.
Dit behov for hjælp og støtte vurderes individuelt ud fra dit handicap, din sygdom og dine konkrete problemstillinger.