Selvbetjening og tidsbestilling

Lån af idrætsanlæg til træning, stævne eller arrangement

Har I en forening, som er godkendt under folkeoplysningsloven af Silkeborg Kommune, så har I mulighed for at låne kommunale idrætsanlæg.

Booking af fodboldbaner og idrætsanlæg

Ønsker I at låne fodboldbaner, atletikstadion eller et andet idrætsanlæg til jeres forenings fodboldkamp, træning, stævne eller arrangement, skal du skal booke en tid via bookingsystemet, som du finder under selvbetjeningsløsningen. 

Vigtigt: Vi beder dig om at være særligt opmærksom på at skrive, hvis I har ønsker om lån af materiel, opstregning eller andet vi skal tage højde for.

Book i god tid, gerne 3-4 uger før den dato, I ønsker at låne idrætsanlægget. Kommunale idrætsanlæg er lukket fra cirka midten af oktober frem til 1. april. I det tidsrum kan I kun bruge lysbaner.

Har du brug for hjælp?

Oplever du problemer med at bruge systemet, er du velkommen til at kontakte Kultur- og Borgerserviceafdelingen. Ønsker du vejledning i at bruge bookingsystemet, beder vi dig ringe til os, når du sidder foran skærmen, så vi kan vejlede dig direkte.

Er jeres forening ikke godkendt under folkeoplysningsloven

For at kunne låne kommunale idrætsanlæg, skal jeres forening være godkendt under folkeoplysningsloven. Hvis jeres forening ikke er det, kan I søge om at få den godkendt på linket nedenfor.

Godkendelse af foreninger

Information vedrørende lån af idrætsanlæg

Opdager du fejl eller mangler på et kommunalt idrætsanlæg, kan du kontakte Kultur- og Borgerserviceafdelingen.

I ferieperioder beder vi dig sende mail til kulturogfritid@silkeborg.dk

Kultur- og Borgerserviceafdelingen kan i forbindelse med, at din forening holder et arrangement på et af vores idrætsanlæg tilbyde at låne jer følgende materiel, såfremt vi har det til rådighed:

  • Afspærringsmateriel
  • Affaldsstativer
  • Skilte ("Parkering forbudt" med mere)
  • Flagstænger (dog uden flag)

Kultur- og Borgerserviceafdelingen vurderer hver gang din forenings ønske om at låne materiel i forhold til det arrangement, som foreningen vil holde.

Vær opmærksom på, at din forening selv skal sørge for transporten af det materiel, som I låner. Det betyder at:

  • I selv henter og afleverer det lånte materiel
  • eller at I, når I aftaler lånet med Kultur- og Borgerserviceafdelingen, oplyser, at I ønsker at købe jer til transporten hos os. I det tilfælde skal I oplyse os om foreningens CVR nummer. Efter arrangementet sender vi jer en regning.