Offentlig adgang
Alle borgere har fri adgang til kommunens parkområder. Det betyder, at du ikke skal have en tilladelse, men frit kan benytte parkområderne til eksempelvis:
- En badetur
- En familieudflugt med tæpper og madkurv
- Et spil rundbold
- Lignende aktiviteter
Er I over 30 personer, kan det være en god idé at kontakte Kultur- og Borgerserviceafdelingen for at høre, om der er andre arrangementer på parkområdet den dag, I planlægger at benytte det.
Er du i tvivl om, du skal søge om at bruge området eller ej, er du velkommen til at kontakte Kultur- og Borgerserviceafdelingen.
Arrangementer, der kræver tilladelse at holde
Du skal altid søge skriftligt om at få lov til at benytte et parkområde til at holde et arrangement på.
Det gælder uanset om du er en forening med vedtægter, en borger eller en virksomhed, og uanset om det drejer sig om lån eller leje af området.
Følgende har mulighed for at låne eller leje et parkområde i Silkeborg Kommune
- Alle foreninger med vedtægter, skoler og institutioner
- Borgere
- Virksomheder
Ansøgning om lån eller leje af et parkområde
Ønsker du at låne eller leje et parkområde, er det vigtigt, at du sender en ansøgning i god tid til Kultur- og Borgerserviceafdelingen. Du kan søge ved at bruge selvbetjeningsløsningen øverst til højre på denne side.
Søg i god tid og gerne senest en måned inden du ønsker at holde arrangementet.
Du kan kun reservere et parkområde til arrangementer for indeværende og kommende år.
Priser for leje af parkområder per dag inklusive strøm og vand
Uden opstilling af telt/begrænsning af offentlighedens adgang:
Foreninger, skoler og institutioner: *Gratis
Borgere: Gratis
Virksomheder: Gratis
Ved opstilling af telt/begrænsning af offentlighedens adgang:
Foreninger, skoler og institutioner: *Gratis
Borgere: 800,00 kroner
Virksomheder: **1.600,00 kroner
* Ved afholdelse af koncerter er der dog betaling af strøm efter forbrug
** Pris er eksklusive strøm og vand
Foreninger kan uden betaling låne materiel
Kultur- og Borgerserviceafdelingen kan i forbindelse med, at du holder et arrangement på et af vores parkområder, tilbyde at låne dig følgende materiel, såfremt vi har det til rådighed på pågældende tidspunkt:
- Afspærringsmateriel
- Affaldsstativer
- Skilte ("Parkering forbudt" med mere.)
Kultur- og Borgerserviceafdelingen vurderer hver gang dit ønske om at låne materiel i forhold til det arrangement, som du vil holde.
Vær opmærksom på, at du selv skal sørge for transporten af det lånte materiel. Det betyder at:
- du selv henter og afleverer det lånte materiel.
- eller at du, når du aftaler lånet, oplyser, at du ønsker at købe dig til transporten hos os.
I det sidste tilfælde skal du oplyse os om dit CVR-nummer. Efter arrangementet sender vi dig en regning.
Regler for leje af parkområder
Der er en række regler, som du skal overholde, når du låner eller lejer et parkområde i Silkeborg Kommune til at holde et arrangement på.
Når Kultur- og Borgerserviceafdelingen har godkendt din ansøgning, vil du modtage en skriftlig tilladelse til at holde arrangementet på det pågældende parkområde. Der kan være særlige vilkår, som gør sig gældende afhængigt af hvilken type arrangement, du ønsker at holde. Vilkårene for dit arrangement vil fremgå af din tilladelse.
Retningslinjer for brug af parkområder til arrangementer
Parkområderne i Silkeborg Kommune
Du kan finde adskillige parkområder i Silkeborg Kommune. Områderne er forskellige, og der er variation i faciliteterne på parkområderne.
Nedenfor finder du en oversigt over de parkområder, der egner sig til at holde arrangementer på. Du kan klikke på hvert område for at se:
- En beskrivelse af området og faciliteter på stedet
- Billede af området
- Kort over området