Selvbetjening og tidsbestilling

Silkeborg topper liste: Flest muligheder for skovidræt

Silkeborg ligger nr. 1 i Danmark over kommuner med flest muligheder for skovidræt og nr. 2, når det gælder flest muligheder for både skovidræt og vandsport. Det viser en undersøgelse lavet af Dansk Idrætsforbund.

I Danmarks Outdoor Hovedstad findes de bedste muligheder for at dyrke idræt i skoven og de næstbedste muligheder for at dyrke sport på vandet.

Det viser en ny undersøgelse af Dansk Idrætsforbund, som for første gang kortlægger og analyserer mulighederne for at dyrke idræt i naturen i alle landets kommuner.

Ros til Silkeborg

Fra Dansk Idrætsforbund er der ros til Silkeborg for den indsats der bliver gjort for at fremme bevægelse i naturen. Til TVMIDTVEST har konsulent i Danmarks Idrætsforbund, Casper Lindemann, udtalt:

- Det er en fornøjelse at se, hvordan Silkeborg Kommune udnytter områdets ressourcer til at tilbyde alt fra mountainbikespor til kajakpolobaner. Det samme gælder mange andre midtjyske kommuner, der på den måde er med til at understøtte mulighederne for en lang række idrætsaktiviteter i naturen.

Arealer og faciliteter 

Undersøgelsen har kortlagt og analyseret arealer og faciliteter til outdooridræt i kommunerne. Outdooridræts er for eksempel mountainbike, ridning, kajakroning og orienteringsløb. 

Se hele undersøgelsen her.

Top- 5 over kommuner med flest muligheder for skovidræt:

1. Silkeborg
2. Hillerød
3. Bornholm
4. Herning
5. Viborg

Top-5 over kommuner med flest muligheder for både skovidræt og vandsport:

1. Bornholm
2. Silkeborg
3. Vordingborg
4. Frederikshavn
5. Viborg

Sidst opdateret