Alle jordvarmeansøgninger skal sendes til Silkeborg Kommune via ansøgningsportalen Byg og Miljø. I Byg og Miljø kan du søge om tilladelse, anmelde, færdigmelde og give besked om sløjfning af jordvarmeanlæg. Du skal benytte Nem-ID til at komme ind i Byg og Miljø.
Der er 2 forskellige ansøgningstyper afhængig af hvilket jordvarmeanlæg du vil etablere og hvor anlægget skal etableres:
- Anmeldelse af jordvarmeanlæg
- Ansøgning om tilladelse til jordvarmeanlæg
Du skal være opmærksom på, at du måske også skal have andre tilladelser, f.eks. en byggetilladelse.