Selvbetjening og tidsbestilling

Silkeborg Langsø

Silkeborg Langsø er en lavvandet sø, som er mere end 6 km lang. Søen ligger i hjertet af Silkeborg by og er omkranset af bebyggelse med haver ned til søen samt natur- og skovarealer.

Søen er opdelt i tre separate bassiner adskilt af vejbroer. Gudenåen løber gennem det østlige bassin og Lysåen løber ud i det vestlige bassin. Desuden er der tilløb til søen fra flere mindre vandløb.

Badevandskvalitet

I Silkeborg Kommunes Kommuneplan 2013-2025 fremgår det, at der skal arbejdes på at etablere et søbad i Silkeborg Langsø. Silkeborg Kommune udtager vandprøver til analyse af badevandskvaliteten 3 steder i Silkeborg Langsø; ved Silkeborg Søcamping i østbassinet og ved Søsportens Hus på nordsiden af midtbassinet, hvor der allerede bades, samt ved Søvej på sydsiden af midtbassinet.

Der er ført kontrol med badevandskvalitet ved Silkeborg Søcamping i en lang årrække, og kontrollen viser, at den hygiejniske kvalitet siden 2012 været udmærket (højeste klassifikation). Det sker dog i perioder hvert år en spildevandspåvirkning af søen, hvor fækale bakterier er tilstede i søvandet. Spildevandspåvirkningen skyldes overløb fra såkaldte overfaldsbygværker i fælleskloakerede oplande til søen i forbindelse med kraftig eller vedvarende regn. Badning i søen i perioder med forhøjet indhold af fækale bakterier i vandet medfører risiko for infektionssygdomme.

Desuden modtager Silkeborg Langsø store mængder næringssalte med vandet fra Funder Å/Lyså og Gudenåen. Derfor er søens vand, særligt i sommerhalvåret, grønligt og uklart på grund af planktonalger, blandt andet blågrønalger, hvoraf nogle arter kan udskille giftstoffer, der i værste fald kan være dødelige. Er vandet meget uklart og grønt, bør man undgå at bade i søen.

Opfyldelse af badevandsmålsætning i fremtiden

Spildevandspåvirkningen af søen mindskes løbende gennem den igangværende kloakfornyelse og separering af fælles kloaksystemer. Silkeborg Kommune forventer derfor, at søvandets indhold af fækale bakterier i løbet af en overskuelig årrække bliver så lavt, at badevandsbekendtgørelsens hygiejniske krav kan overholdes. Det er også kommunens mål, at den generelle miljøtilstand i søen skal forbedres, så der bliver færre alger til gavn for badende og andre brugere af søen.

Silkeborg Langsø er blevet udpeget som badesø med henblik på at styrke den rekreative værdi og fordele badetrykket i kommunen, så presset på mere sårbare søer som Almindsø bliver mindre. 

Badevandsprofil

Badevandet i Silkeborg Langsø Øst er klassificeret: Udmærket

Mulige klassifikationer:

  • Udmærket (Excellent/Ausgezeichnet)
  • God (Good/Gut)
  • Tilfredsstillende (Sufficient/Ausreichend)
  • Ringe kvalitet (Poor/Mangelhaft)

Klassifikationen er opgjort på basis af data fra de sidste 4 år. Bemærk, at klassifikationen udelukkende er foretaget på baggrund af badevandets indhold af fækale bakterier. Algemængden indgår dermed ikke i klassifikationen.

Ved badestedet findes rester af udlagt strandsand på søbredden og –bunden, og kommunen har opsat en mindre badebro. Søbunden i øvrigt er af mere mudret karakter, og der vokser tagrør i det lave vand på begge sider af badestedet. Silkeborg Langsø er generelt en lavvandet sø, og den maksimale vanddybde i østbassinet er på knap 5 m. For enden af badebroen er der ca. 2 m dybt.

Silkeborg Langsø ligger i hjertet af Silkeborg by, og badestedet ved Silkeborg Søcamping ligger på sydkysten, ca. midt i østbassinet. Der er adgang til badestedet fra Århusvej via campingpladsen, og badestedet er umiddelbart forbeholdt campingpladsens gæster. Hovedparten af østbassinet er omgivet af bymæssig bebyggelse, men omkring østenden findes dog også skovarealer.

Langsøens østbassin gennemstrømmes af både Gudenåen, som løber til sydfra, og af Funder Å m.v. via Langsøens midtbassin. Størstedelen af vandføringen kommer fra
Gudenåen, og denne varierer betydeligt henover året. Vandets opholdstid i østbassinet varierer derfor normalt mellem 2 og 22 dage henover året. Den mindste vandføring, som forekommer i sommerperioden, ligger på ca. 7000 l/s, hvoraf omtrent 85 % stammer fra Gudenåen. Vandets strømningsretning i østbassinet er østlig. I perioder med lav vandgennemstrømning kan der muligvis lokalt – eksempelvis ved Silkeborg Søcamping – forekomme andre strømningsretninger end direkte østlig.

Væsentlige andele af Silkeborg er stadig fælleskloakeret, hvilket medfører at der i forbindelse med kraftig eller vedvarende regn sker overløb af fortyndet, urenset
spildevand til vandmiljøet. Sådanne overløb sker både direkte til Langsøens østbassin og indirekte via overløb til Gudenåen (opstrøms Silkeborg Langsø), Langsøens midtbassin og Ørnsø (se oversigtskortet). Mængdemæssigt ledes mest fortyndet, urenset spildevand til Gudenåen opstrøms søen, hvorfor det forventes, at disse overløb har størst betydning for badevandskvaliteten ved Silkeborg Søcamping.

Til og med 2009 viste kommunens kontrol med badevandskvaliteten ved Silkeborg Søcamping således, at der hvert år i badesæsonen var perioder, hvor søvandets indhold af fækale bakterier oversteg badevandsbekendtgørelsens krav. I årene 2010 og 2011 viste ingen af de 20 årligt udtagne prøver dog forhøjet indhold af fækale bakterier. Det samme var tilfældet for 18 prøver i 2012, mens to prøver viste bakterieindhold i intervallet for god kvalitet. Det tyder altså på, at der nu kun meget sjældent udledes tilstrækkeligt med urenset spildevand til, at der opstår fækale forureninger ved Silkeborg Søcamping. Se desuden i afsnittet Forvaltningsforanstaltninger længere nede i badevandsprofilen.

Udover overløb af fortyndet spildevand ledes også renset spildevand fra Søholt Renseanlæg – kommunens største renseanlæg – ud i Langsøens østbassin. Udløbet
ligger dog ved nordkysten og så langt nedstrøms Silkeborg Søcamping, at udledningen forventeligt ikke kan påvirke vandkvaliteten ved badestedet.

Desuden tilføres Silkeborg Langsø Øst regnvand fra separatkloakerede dele af byen. I tilfælde af fejlkoblinger (spildevand ledes i regnvandsledningen og omvendt) på private grunde, kan der også af denne vej føres fækale bakterier til søen.

Følgende baderåd i relation til fækale forureninger er altid tilgængelig ved badestedet:

  • Bad ikke under og indtil tre dage efter kraftig eller langvarig regn

Kemiske forureninger vil muligvis kunne forekomme i tilfælde af, at tankbiler eller lignende forulykker på en af vejene, der løber op ad søen. Risikoen herfor må dog
betegnes som begrænset. Ligeledes vil uheld på visse industrivirksomheder kunne resultere i kemiske forureninger af søen via regnvandssystemet.

Silkeborg Langsø Øst tilføres store mængder næringssalte med vandet fra Gudenåen og Funder Å. Disse næringssalte giver anledning til en betydelig algevækst, og i perioder henover sommeren udgør blågrønalger hovedparten af algerne. Nogle arter af blågrønalger kan udskille giftstoffer, der i værste fald kan være dødelige. Det er dog sjældent, at mængden af blågrønalger i søen bliver så stor, at badning er forbundet med risiko for forgiftning. I perioder med risiko for opblomstring af blågrønalger opsættes information om dette ved badestedet.

Følgende baderåd vedrørende alger er altid tilgængelige ved badestedet:

  • Bad ikke når vandet er grønt, eller dækket af grøn ”maling”
  • Bad ikke hvis du ikke kan se dine fødder, når du står i vand til knæene
  • Lad ikke børn eller dyr opholde sig i vandet, når der er kraftig skum- eller algeforekomst ved bredden

Som med blågrønalger er der også risiko for opblomstring af andre typer planktonalger i Silkeborg Langsø. Mængden af alger varierer dog år for år. Normalt udskiller de øvrige planktonalger ikke giftstoffer, som visse blågrønalger gør, men bliver algevæksten særligt kraftig, kan søvandets pH blive meget høj og muligvis give anledning til gener for badende.

Der henvises til de samme baderåd, som er oplistet i afsnittet om blågrønalger.

Kommunen arbejder løbende på at forbedre badevandskvaliteten i Silkeborg Langsø. Det sker primært ved, at de fælleskloakerede områder i Silkeborg gradvist bliver
separatkloakeret, så overløb af urenset, fortyndet spildevand til søen helt ophører inden for en overskuelig fremtid. Det er således et mål i Spildevandsplan 2010-2021, at spildevandsudløb ikke må forhindre overholdelse af badevandskvalitetskravene fra 2021. Det forventes dog, at separeringsindsatsen allerede inden udgangen af 2015 vil resultere i, at der i praksis ikke længere forekommer fækale forureninger i Silkeborg Langsø.

Desuden arbejder kommunen for at nedbringe næringsstofbelastningen af Silkeborg Langsø og kommunens øvrige vandområder, så algeproblemerne gradvist vil blive
reduceret. Blandt andet ved forbedret spildevandsrensning og via administrationen på husdyrområdet. Det har dog lange udsigter, før risikoen for algeopblomstringer vil være elimineret i Silkeborg Langsø.

Ved forurening eller risiko herfor opsættes advarselsskilte ved badestedet. Desuden annonceres forureninger på kommunens hjemmeside www.silkeborgkommune.dk.

Ved observation af forurening kontaktes kommunen på tlf.: 89 70 15 25 (inden for normal arbejdstid) eller Brand og Redning på tlf.: 86 82 35 99 (døgnbemandet).

I badesæsonen, som løber fra 1. juni til 1. september, udtager kommunen prøver til kontrol af badevandskvaliteten ved Silkeborg Søcamping. Tidsplan for prøvetagningen kan ses på kommunens hjemmeside.

Stationsnr.: 10

DKBW nr.: 1462

UTM øst: 535839

UTM nord: 6225312

Denne badevandsprofil er revideret i januar 2013. Så længe badevandet i Silkeborg Langsø Øst klassificeres som udmærket (revurdering foretages årligt), vil
badevandsprofilen ikke blive opdateret.

Badevandsprofil - Sølystparken

Badevandet i Silkeborg Langsø Midt er ikke klassificeret, da prøveantallet endnu ikke er tilstrækkeligt til at foretage en klassifikation.

Mulige klassifikationer:

  • Udmærket (Excellent/Ausgezeichnet)
  • God (Good/Gut)
  • Tilfredsstillende (Sufficient/Ausreichend)
  • Ringe kvalitet (Poor/Mangelhaft)

Klassifikationen er opgjort på basis af data fra de sidste 4 år. Bemærk, at klassifikationen udelukkende er foretaget på baggrund af badevandets indhold af fækale bakterier. Algemængden indgår dermed ikke i klassifikationen.