Selvbetjening og tidsbestilling

Stillebænk ved Bryrupbanen

Nu kan man sidde på en stillebænk og nyde udsigten i det største stilleområde i Silkeborg Kommune.


Bænken står ved Bryrupbanen, cirka 500 meter nord for Vrads Station. Her kan man nyde udsigten mod øst gennem Salten Ådal.

”Det er et af de smukkeste stille steder, og vi kan kun opfordre alle til at tage på tur i naturen og afprøve bænken,” siger landsskabsarkitekt Birgit Holst.

Det giver ekstra udsigt, at Silkeborg Kommune netop har ryddet pil i et tre hektar stort område ved banestien. Der er også sat kreaturhegn op, og efter 1. maj vil man kunne sidde på bænken og kigge på græssende kvæg.

Der er desuden fjernet selvsåede nåletræer på den anden side af banestien.

Pengene til bænken er kommet udefra. Da Silkeborg Kommune i 2013 modtog ”Den lille landskabspris”, fulgte der 10.000 kr. med. Det var Danske Landskabsarkitekter, som værdsatte Silkeborg Kommunes arbejde med stilleområder. 17 procent af kommunens samlede areal er udlagt til stilleområder.

Læs mere om stilleområderne
Sidst opdateret