Flere steder langs trækstien på strækningen mellem Resenbro og Sminge Sø finder du opholdsplatforme og bænke, hvor du kan tage en pause og nyde din medbragte mad omgivet af fantastisk natur.
Derudover kan du også finde opholdsarealer, hvor man kan slå sig ned og holde rast, ved Gødvad Mælkevej tæt ved Resenbro (ca. 5 km fra Andetorvet), ved Sminge Sø (ca. 10 km fra Andetorvet), Kongensbro ved Silkeborg Kanocenters teltplads (ca. 21 km fra Andetorvet) og ved Ans Søbred (ca. 30 km fra Andetorvet).
Også ved Energimusset og bynære områder ved Ans, Bjerringbro, Ulstrup, Langå og Randers er der flere borde-bænke-sæt.