Selvbetjening og tidsbestilling

Ingen nemme løsninger på oversvømmelser

Svostrup Kro har vand i kælderen. Haver og marker står under vand. Dele af trækstien er forsvundet. Vandet i Gudenåen og søerne står så højt, at det flere steder giver problemer, som avisen har beskrevet i artikler og i flere læserbreve.

Kunne vi undgå oversvømmelser ved at slå grøden i åen, som vi slår en græsplæne, der er blevet for lang, ville det være nemt at løse problemerne. Desværre er det ikke så let. Det er der flere grunde til:

  • Den første er teknisk. Erfaringerne viser, at grødeskæring ikke har den store effekt på høje vandstande på denne årstid. Det skyldes, at den grøde, der er tilbage, er ved at henfalde. De store vandmasser presser grøden ned, så alt i alt har grødemængden ikke så stor indflydelse på vandstandshøjden lige nu, og desuden står vandet så højt, at skæreværktøjet på bådene har vanskeligt ved at nå ned til grøden.

    I oktober 2015 og i august 2017, hvor vandet også stod højt, blev det politisk besluttet at foretage en ekstraordinær grødeskæring. Effekten var i begge tilfælde begrænset og kortvarig. En ny grødeskæring vil derfor ikke løse vandproblemet i øjeblikket. Opmålinger af Gudenåen har vist, at der er aflejret sand i Tange Sø, men kun i begrænset omfang på strækningen fra Silkeborg til Tange Sø.
  • Den anden grund er juridisk. Gudenåen er et enestående naturområde, som er omfattet af den skrappeste, internationale naturbeskyttelse i EU. Som også gælder plante- og dyrelivet i Gudenåen. Derfor er der regler for, hvordan og hvor ofte vi må skære grøden for at vedligeholde åen. Kommunerne langs Gudenåen er ikke enige om, hvordan reglerne for grødeskæring skal ændres for at imødegå det stigende problem med oversvømmelser. Derfor ligger et nyt vandløbsregulativ lige nu på miljøministerens bord.
  • Den tredje grund er forskningsmæssig. Hyppig grødeskæring kan ikke bare forhindre oversvømmelser. Det skyldes, at Gudenåen er domineret af vandplanter, som vokser langsomt. Når vi skærer grøden, hjælper vi de vandplanter, som vokser hurtigst. Som for eksempel pindsvineknop, der i varmt vejr og solskin kan vokse mange cm om dagen. Slår vi grøden ofte, vil de hurtigt voksende vandplanter overtage hele pladsen fra de planter, som vokser langsomt. Det vil være en ond cirkel, hvor grøden vokser endnu hurtigere og endnu kraftigere, og det bliver nødvendigt at slå grøden oftere og oftere for at holde den nede. Det vil svække åens evne til at aflede vand af sig selv. Jo oftere vi skærer grøden, jo større gør vi problemet med oversvømmelser.
  • Den fjerde grund er økonomisk. Det er dyrt at slå grøden. Èn enkelt grødeskæring fra Silkeborg til Kongensbro koster op mod et par hundrede tusinde kroner med opsamling og bortkørsel af grøden.

Klimaforandringer giver mere regn
Den høje vandstand i Gudenåen skyldes de store mængder regn, som hele landet har fået i de senere uger. Gudenåen er en flod, og oversvømmelser har altid være en naturlig del af åens rytme.

I de seneste 10 år har vi imidlertid oplevet stadig flere oversvømmelser, fordi klimaet er under forandring, og der er kommet flere vandplanter. Om vinteren regner det mere, og sommeren er blevet varmere med lange tørkeperioder afløst af pludselige og kraftige skybrud. De store mængder regn får grundvandet til at stige. Når jorden er helt mættet af vand, kan den ikke optage mere regn. Vandet løber derfor hurtigere ud i vandløbene. Gudenåen skal i dag flytte større mængder vand end for blot 30 år siden, og i de kommende 50 år vil der komme endnu mere regn på grund af klimaforandringerne.

Vandremuslingen er med til at forværre oversvømmelser
I Gudenåen er problemet med oversvømmelser blevet forværret af vandremuslingen. Det er en invasiv art, som ikke hører til i Gudenåen. Alligevel har muslingen formeret sig til milliarder af vandremuslinger. Før i tiden var vandet i Gudenåen mere uklart. Algerne skyggede for lyset, så planterne i åen ikke trivedes. Nu filtrerer vandremuslingen vandet og spiser algerne, og når sollyset når ned til vandplanterne, får de bedre muligheder for at gro. Jo mere vandplanterne gror, jo langsommere flyder vandet i åen.

Hvad er løsningen?
Der er ingen hurtige og nemme løsninger på oversvømmelserne, og mange af de mere langsigtede løsninger er meget dyre.

  • Brug af slusen: Et forslag har været at bruge Slusen i Silkeborg til at holde vandet tilbage på strækningen fra Ry til Silkeborg, men det vil kun sænke vandstanden kortvarigt med nogle få centimeter i Silkeborg Langsø. Til gengæld vil grundejerne mellem Ry og Silkeborg få oversvømmelser. Lukker vi vandet hurtigere ud af Tange Sø, kan det komme til at gå ud over borgerne i Bjerringbro.
  • Opkøb af større vådområder: En anden mere langsigtet løsning er jordfordeling, hvor landmændene stopper med at dyrke ådalene mod at få jord til dyrkning andre steder. Når vandstanden stiger, kan ådalene forvandles til våde enge som i gamle dage. Det giver bedre plads til de store mængder vand, og samtidig vil det gavne plante- og dyrelivet. Men det vil kræve store arealer. Oversvømmer vi 200 hektar landbrugsjord, der svarer til 280 store fodboldbaner, vil vandstanden kun falde få centimeter i Silkeborg Langsø. Derfor er det en meget dyr løsning, hvis landbrugsjorden skal købes til oversvømmelser, men det er en af de muligheder, man bør kigge nærmere på.
  • Klimatilpasning: Nogle grundejere har selv gjort noget for at løse problemerne:

1. En metode er at forsøge at holde vandet ude ved at søge kommunen om
tilladelse til at fylde mere jord på sin have eller grund.

2. Andre har tilpasset deres have til klimaet og inviterer Gudenåen op i haven,
når den går over sine bredder. De har indrettet haven med planter, buske og
træer, som kan tåle oversvømmelser og sumpet jord.

3. Står vandet helt oppe ved soklen, kan det blive nødvendigt at beskytte sig på
anden vis fx ved at lægge nogle sandsække ud eller anlægge mindre jordvolde
og små pumpebrønde.

Vandet er kommet for at blive
Klimaforandringerne vil betyde flere oversvømmelser i fremtiden. Heldigvis viser klimamodellerne, at Silkeborg ikke bliver så hårdt ramt som flere andre dele af Danmark. Det skybrud, der på 10 minutter ramte København den 2. juli 2011, gav over 90.000 skader og forsikringserstatninger på næsten 5 mia. kr. Så store skader er vi heldigvis ikke i nærheden af ved Gudenåen.

Men klimaforandringerne betyder mere vand i fremtiden, og Gudenåens oversvømmelser vil være et tilbagevendende problem. Derfor skal vi i fællesskab finde ud af, hvordan vi vil kæmpe imod - eller med - de store mængder vand.

Nyt værktøj skal hjælpe med at finde løsninger
Gudenåkommunerne er gået sammen om at udvikle en computermodel, der kan beregne effekten på vandstanden i hele Gudenåen, hvis man udfører tiltag som ekstra grødeskæringer, udgravninger mv. Det skal hjælpe os med at vurdere hvilke tiltag, der skal sættes i værk, for at Gudenåen kan rumme de stigende vandmængder, samt hvilke områder, man kan bygge boliger i fremtiden.

Modellen lanceres om kort tid, og så venter der et arbejde med at inddrage forskellige interessenter til at komme med bud på langsigtede løsninger på udfordringerne med vandet.