Selvbetjening

Sorringhus

Sorringhus er et brugerdrevet aktivitetscenter i Sorring, hvor samvær og hygge er i højsædet.

Husets forskellige aktiviteter varierer i løbet af året. Information om de enkelte aktiviteter kan findes i centrets kalender, som ligger fysisk i Sorringhus.

De fleste uger er der mulighed for at mødes om at male, spille kort eller nørkle. Det vigtigste er dog samværet, og du er altid velkommen til at bruge centrets tilbud efter lyst og evne.

Sorringhus benyttes også af foreningerne Sorringhus Venner og Sorring-Toustrup Seniorer, som arrangerer en række aktiviteter i huset, såsom Banko, foredrag og fester samt udflugter, hvoraf enkelte er med liftbus.

Har du ideer til nye aktiviteter, eller har du mod på at engagere dig i driften af huset, er du meget velkommen til at kontakte brugerrådsformand Jens Hansen via kontaktinformationerne i boksen til højre eller E-mail: aktivitetscentersorringhus@gmail.com.

Jens Hansen kan også informere dig om, hvilke aktiviteter der aktuelt foregår i huset.

Sorringhus er handicapvenligt indrettet.