Selvbetjening og tidsbestilling

Hørenedsættelse

Her kan du få hjælp til dine høreapparater eller hjælp til at ansøge om høretekniske hjælpemidler. Du kan også se, hvordan du får kontakt til hørekonsulenterne i Silkeborg Kommune.

Har du skolesøgende børn med en hørenedsættelse, kan du finde yderligere oplysninger her:

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Se de præcise datoer i boksen 'Åbningstider på træffestederne' nedenfor

Hørekonsulenternes normale åbningstider og træffesteder:

Se i boksen  'Åbningstider på træffestederne' nedenfor
Du kan også downloade dem som pdf, se bokse 'Nyttige links'

Klik på boksene nedenfor og find flere oplysninger

I Silkeborg kommune kan du hos Hørekonsulenterne få rådgivning og vejledning i forhold til dine høreapparater.

Hørekonsulenterne kan justere lyden i høreapparater, som er udleveret fra en audiologisk afdeling på et sygehus.

Hørekonsulenterne justerer ikke høreapparater, som du har fået via en privat leverandør.

Du kan træffe hørekonsulenterne i Silkeborg Kommune på telefon: 89 70 18 89 eller via mail
(se kontaktinformationsboks til højre på siden)

Høreapparater bliver bevilget som en behandling gennem Region Midtjylland.
Du kan derfor vælge at henvende dig direkte på en audiologisk afdeling på et sygehus:

Fx Høreklinikken Regionshospitalet Viborg, telefon 78 44 68 30, dagligt fra kl.09:00-12:00

Du kan finde flere oplysninger om adresser og telefonnumre på offentlige høreklinikker, samt information om fx ventetid og befordring her:
Region Midtjylland hjemmeside - LINK

Du kan også vælge at købe høreapparater via en godkendt privat forhandler af høreapparater.

Hvis du vælger denne løsning, skal du først henvende dig til en praktiserende speciallæge i øre- næse og halssygdomme (ørelæge), for at kunne få tilskud til høreapparaterne.

Det er dog ikke alle typer høretab, som umiddelbart kan behandles via en privat forhandler:
Faglig vejledning til speciallæger i øre - , næse - og halssygdomme -LINK

Du kan læse mere på sundhedsstyrelsens hjemmeside:
Sundhedsstyrelsen - Høreapparatbehandling - LINK

Har du høreapparat, og har du i dagligdagen problemer med at høre i bestemte situationer, kan problemet måske afhjælpes med et høreteknisk hjælpemiddel.

Du kan fx have svært ved at høre fjernsyn, dørklokke eller telefonsamtaler.

Hvis du er førstegangs-bruger af høreapparater, eller har skiftet til et nyt apparat med flere funktioner, anbefaler vi en tilvænningsperiode på 3 måneder:

  • Det giver dig mulighed for at afprøve høreapparaters forskellige programmer, fx med et Musik- eller TV-program.
  • Du får også bedre mulighed for at lære din app til fjernbetjening af høreapparaterne godt at kende. I apps kan man ofte indstille både bas og diskant, og fx også  retningsvirkningen af mikrofonerne.

Vi ser gerne, at du venter med din ansøgning til disse muligheder er afprøvet.

Hvis du har behov for at ansøge om et høreteknisk hjælpemiddel kan du henvende dig til hørekonsulenterne.

For at kunne behandle din ansøgning om høretekniske hjælpemidler har vi brug for nogle oplysninger:

  • Høreprøve med skelnetest (Toneaudiometrier samt test af skelneevne DS)
  • Fabrikat og model af høreapparaterne, samt dato for udleveringen

Du kan få din høreklinik til at finde oplysningerne frem og sende dem, eller du kan aflevere en kopi til os i vores åbne træffetider.

 

Se også 'Vejledning om frit valg-genbrugshjælpemidler' i 'Nyttige links' til højre.

Vær opmærksom på, at du kun kan få refunderet et indkøbt hjælpemiddel, hvis du  på forhånd har aftalt dette med hørekonsulenten!

Sundhedscenter Silkeborg 
Toldbodgade 29-31, Silkeborg 
Onsdag kl.14-16

 

Rosengårdcentret 
Tulipanvej 2, Silkeborg 
Torsdag kl. 9.00-12.00

Sundhedscenter Kjellerup
Vestergade 23A, 2. etage, Kjellerup
Mandag kl. 10.00-12.00

 

Toftevang
Silkeborgvej 31, Them
Onsdag i lige uger kl.10-12

 

Gjern
Gjern Kultur- og Idrætscenter
Skovvejen 6, 8883 Gjern
Onsdag i ulige uger kl. 10-12

Region Syddanmark har lavet en række videoer, som fortæller om brug og vedligehold af høreapparater.
Her finder du også videoer med gode råd til kommunikation i hverdagen, som høreapparatbruger eller som pårørende:
HøreRehab.dk - LINK

Mange mennesker, også dem som ikke bruger høreapparater, kan opleve problemer med at forstå lyden fra TV.

Vi har derfor udarbejdet to forskellige vejledninger som kan printes:

God lyd på TV - PRINT

Undertekster til TV programmer - PRINT

Du kan bestille batterier til høreapparater her

Det er gratis og du vil modtage dem i løbet af et par dage

Du kan også ringe til Oticon telefon 39 17 74 44 på hverdage mellem kl. 08.00 – 16.00

Batterier kan også afhentes hos hørekonsulenterne i de åbne træffetider
Se hørekonsulenternes telefontid og træffetider ovenfor

Batterier udleveres desuden på Hjælpemiddelcenter, Mads Clausens Vej 11 i åbningstiden mandag til torsdag kl. 10-14 og fredag kl.10-13:30

FORLÆNG BATTERI-LEVETID! Nye batterier har lufthuller på bagsiden:


- Når batteriet tages ud af pakken, sættes en kemisk proces i gang -
Det skal helst ligge 10-15 minutter, før du sætter det i høreapparatet