Selvbetjening

Hjælp til dig som er pårørende til en der drikker og ikke er i behandling

Når en person der står dig nær har et alkoholproblem, kan det være svært at få hverdagen til at hænge sammen. Du oplever måske en tvivl om hvor meget, den drikkende person drikker, eller du har måske en følelse af skyld eller skam over det store forbrug af alkohol.

At leve sammen med en person, der drikker for meget, er opslidende og det kan føles som om, at der ikke er en vej ud. For langt de fleste pårørende er det svært at gennemskue, hvilken retning man skal søge efter hjælp og det kan evt. være svært at opsøge råd og vejledning. Men der er hjælp at hente i den kommunale alkoholbehandling med en ny form for rådgivning til pårørende, hvor den der drikker ikke er i behandling. Du vil få nogle redskaber til at motivere den drikkende til at gå i behandling og til at øge din egen livskvalitet.