Selvbetjening og tidsbestilling

Bliv frivillig inden for demensområdet

Personer med en demenssygdom får i takt med at sygdommen udvikler sig brug for mere og mere hjælp udefra, hvis hverdagen fortsat skal være meningsfuld og opleves som sammenhængende.

Foto: I starten af 2019 uddannede vi 21 nye demensveninstruktører, der skal gøre livet lettere for borgere med demens

Ønsker du at arbejde som frivillig inden for demensområdet, er der flere muligheder. 

Informations- og samværscaféen eller besøgsven 

Du kan gøre en forskel ved fx at hjælpe til i informations- og samværscaféen en gang om måneden eller ved at blive besøgsven/aflaster i hjemmet.

Er du interesseret eller har du brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte:

Ældresagen Silkeborg: Ruth Conradsen, tlf. 86 81 23 70, ruthcon@outlook.dk

Røde Kors Silkeborg: Alice Albertsen, tlf. 86 82 83 45 eller 24 41 27 41, alice.albertsen@gmail.com

Skovvandrerne

Elsker du at komme ud i Silkeborgs storslåede natur er initiativet 'Skovvandrerne' måske noget for dig.  Skovvandrerne tager borgere med demens på gåture af en times varighed i skoven.  Det kan du læse mere om på Idræt om Dagens hjemmeside.

Er du interesseret eller har du brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte:

Kaspar Ginnerup, leder af Idræt om Dagen, mobil: 20 28 10 99 eller mail: kasparginnerup.knudsen@silkeborg.dk.

Demensven eller demensveninstruktør

En demensveninstruktør er en person, der er med til at udbrede viden og nedbryde tabuer om demens.

Demensveninstruktørerne skal give folk en grundlæggende forståelse for, hvad demens er - og hvordan du kan hjælpe mennesker med demens. Det kan fx være ved at tilbyde din hjælp, hvis du møder et menneske med demens i bussen eller i supermarkedet, som lader til at have brug for en håndsrækning.

Og en demensven er en person, der fx gennem undervisning af instruktøren, er klædt godt på til at hjælpe de mennesker, du møder på din vej.

Du kan læse mere om demensvennerne og demensveninstruktørerne på Alzheimerforeningens hjemmeside. 

Du er velkommen til at kontakte Pia Østergaard, som er Silkeborg Kommunes indgangen til demensveninstruktørkorpset, hvis du enten vil vide mere om instruktørerne eller gerne selv vil være demensven ved at få besøg af en demensveninstruktør.

Du kan kontakte Pia Østergaard på mobil 20 76 77 55 eller mail Pia.Ostergaard@silkeborg.dk.