Selvbetjening og tidsbestilling

Kvalitetsstandarder i Silkeborg Kommune

Silkeborg Kommunes kvalitetsstandarder beskriver den hjælp, du kan få og hvad du kan forvente, som borger i Silkeborg Kommune. I kataloget "Mester i eget liv - Et fælles ansvar" beskrives kommunens tilbud på sundheds- og omsorgsområdet.

Silkeborg Kommune udarbejder årligt kvalitetsstandarder for hjemmepleje og træning. Kvalitetsstandarderne beskriver den hjælp, du kan få og hvad du kan forvente som borger i Silkeborg Kommune. Kvalitetsstandarderne beskriver også, hvad vi forventer af dig.

Oplever du, at der er flere ting i hverdagen, der bliver sværere for dig, kan vi tilbyde dig hjælp og støtte i form af blandt andet personlig pleje, praktisk hjælp, levering af mad, træning, sygepleje og hjælpemidler.

Hjælpen i Silkeborg Kommune tager altid afsæt i at støtte dig i at blive så selvhjulpen som mulig.

Vi ønsker nemlig at støtte dig i at klare dig selv og dine daglige gøremål. Vi ønsker, at du har mulighed for at tage ansvar for eget liv og egen livskvalitet. Det gør vi blandt andet gennem en individuelt tilpasset rehabiliteringsindsats. Formålet er altid at støtte dig i at blive så selvhjulpen som muligt, så du fortsat har mulighed for at leve en selvstændig tilværelse, hvor du holder fast i dit liv og dine færdigheder.

Oplever du et behov skal du kontakte Visitationen. Pårørende, praktiserende læger og hospitalet kan også kontakte Visitationen på dine vegne. Kontakt oplysninger fremgår af boksen.

Visitationen hjælper dig med rådgivning, vejledning om kommunens tilbud og muligheder, og aftaler eventuelt et besøg i dit hjem.

Du er velkommen til at invitere en bisidder med til samtalen med en visitator. Bisidderen kan være en pårørende eller en anden person, som kender dig godt.

Kataloget "Mester i eget liv - Et fælles ansvar" (se link på siden) beskriver kommunens tilbud på sundheds- og omsorgsområdet, og giver dig en række praktiske oplysninger.