Flere af landets hjælpeorganisationer har oprettet særlige enheder, der matcher frivillige med borgere, der har brug for hjælp i hverdagen. Nogle af dem er Røde Kors, Kirkens Sociale Arbejde og Dansk Folkehjælp.
Meld dig som frivillig:
Røde Kors
Dansk Folkehjælp
Særligt fokus på sårbare ældre
Silkeborg Kommune samarbejder med Dansk Folkehjælp, hvor medarbejdere i kommunen visiterer udsatte ældre til op til fire hjælpeindsatser. Det skal mindske risikoen for, at de udsatte ældre udsættes for smittefare. Dansk Folkehjælp tilbyder hjælp til:
- Indkøb af dagligvarer én gang om ugen
- Køb og afhentning af medicin
- Nødvendig udbringning af mad
- Nødvendig praktisk hjælp, fx skift af sikringer samt løse mindre problemer med TV eller telefonen
Hjælp til personer i karantæne eller i risikogruppen
Røde Kors og Kirkens Sociale Arbejde tilbyder igennem et hjælpenetværk, at borgere, der enten ikke er i stand til at gøre det selv, eller som af sundhedsmæssige årsager bør blive hjemme, kan få hjælp til dagligvareindkøb eller afhentning af medicin på apoteket.
Det gælder borgere, der
- er i karantæne – enten selvvalgt eller fordi de er smittet med coranavirus
- selv har valgt at holde sig hjemme pga. alvorlig sygdom
- er over 80 år eller har en kronisk sygdom, og derfor helst skal blive hjemme