Selvbetjening og tidsbestilling

Få en gratis vaccination mod mæslinger

Husk, at voksne, som ikke er vaccineret mod mæslinger og ikke tidligere har haft sygdommen, kan få en gratis få MFR-vaccinen ved egen læge eller på en privat vaccinationsklinik.

Takket være et effektivt børnevaccinationsprogram er mæslingevirusset ifølge WHO udryddet i Danmark.

Men de seneste uger er der sket en stigning i antallet af smittede med mæslinger i Danmark. Per 25. februar 2019 blev der påvist fem tilfælde af mæslinger her i landet. 

 I to af tilfældene har der været tale om en dansker, som er blevet smittet under ferie i udlandet, mens de øvrige er smittet herhjemme. I alle tilfældene har der været tale om voksne mennesker.

- Netop på baggrund af de nye udbrud af sygdomme, vil vi gerne gøre opmærksom på tilbuddet om en gratis vaccine til alle voksne, som ikke er vaccineret mod mæslinger tidligere. Vaccinen, bedre kendt som MFR-vaccinen, beskytter også mod fåresyge og røde hunde, siger Marie Louise Daugård, sundhedsfaglig konsulent i Silkeborg Kommune.

Har du tidligere haft mæslinger, er du immun og kan ikke smittes igen. 

Beskyt dig selv om dem omkring dig 

Ved at blive vaccineret beskytter du ikke kun sig selv, men man undgår også at bringe smitten med dig.

- Hvis du ikke er vaccineret mod mæslinger, risikerer du at bringe smitten videre til små børn, som endnu ikke er vaccineret. Små børn risikerer at blive alvorligt syge, hvis de bliver smittede, forklarer Marie Louise Daugaard.

Fakta

Hvis du ikke er vaccineret, kan du blive det hos din egen læge eller på en privat vaccinationsklinik.

Er du i tvivl, om du er vaccineret eller har haft mæslinger, røde hunde og fåresyge, så kan du:

  • Tjekke dit vaccinationskort
  • Spørge dine forældre
  • Spørge din læge, hvis du stadig er i tvivl

Du kan blive vaccineret gratis hos din praktiserende læge eller på en privat vaccinationsklinik - du skal blot booke en tid.

Børn der har fulgt børnevaccinationsprogrammet, er naturligvis beskyttet mod mæslingesmitte. Men har du et barn, som endnu ikke er vaccineret, vil det være en god idé at kontakte egen læge og få en tid til vaccination. Anbefalingen er, at små børn får deres første MFR-vaccination, når de er 15 måneder, og den anden, når de er 4 år.

Følge status på udbruddet af mæslinger i Danmark på Statens Serum Instituts hjemmeside.

Yderligere information

Marie Louise Daugård, sundhedsfaglig konsulent i Silkeborg Kommune, tlf. 21 24 64 11

Sidst opdateret