Hvert år rammes ca. 3500 personer af hjertestop. Ca. 255 af disse personer overlever. Chancen for at overleve et hjertestop stiger markant, hvis der hurtigt – inden for få minutter- ydes livreddende førstehjælp evt. ved anvendelse af hjertestarter.
Hvad er en hjertestarter?
Hjertestarteren er en transportabel, batteridrevet maskine, som du skal betjene manuelt. Mange kalder den også en defibrillator. Hjertestarteren fungerer ved at afgive elektrisk stød. På denne måde får hjertestarteren hjertet, som er holdt op med at pumpe blod rundt, til at pumpe normalt igen. Du kan læse meget mere om hjertestartere på Trygfondens side om hjertestartere.
Besøg hjertestarter.dk
Hvordan bruger du en hjertestarter?
Mange tror, at det er svært og kompliceret at anvende en hjertestarter. Det er det ikke. Du kan ikke fejlbetjene en hjerterstarter, men det er en fordel, at du kender til livreddende førstehjælp, hvis du bruger en hjertestarter.
Følg dette link og læs mere om hjertestartere
Hvor finder du en hjertestarter?
Følg linket herunder og indtast dit postnummer. Herefter vil du få vist en oversigt over, hvor der er registrerede hjertestartede i nærheden af dig. Find en hjertestarter i dit nærområde
Du kan altid holde dig opdateret omkring hjertestartere på hjertestarter.dk.
Besøg hjertestarter.dk