Selvbetjening og tidsbestilling

Når du kommer til Kjellerup er der flere muligheder for parkering. Der er dog visse regler, du skal være opmærksom på.

Parkerings forbudszone


I Kjellerup midtby findes både en standsningsforbudszone og en parkeringsforbudszone. Standsningsforbudszonen ligger på Søndergade ved Torvet. Inden for zonen er det forbudt at standse sit køretøj.

I parkeringsforbudszonen, der omfatter en del af Søndergade, Vestergade og Torvet er det ifølge færdelsloven kun tilladt at parkere på afmærkede pladser.

Zoneområderne med både standsningsforbud og parkeringsforbud fremgår af kortet. Når du kommer til zoneområderne vil du passere en zonetavle, der angiver, at du nu befinder dig inde i zonen.

Kort over parkeringspladser i Kjellerup

Klik for at se større kort

Tidsbegrænsning


På en del parkeringspladser i Kjellerup midtby er der tidsbegrænsning. Langt de fleste steder er tidsbegrænsningen på 2 timer i perioden kl. 9 – 17 på hverdage og kl. 9 – 12 på lørdage. På P-pladsen ved Skolegade mellem Rema 1000 og Alhuset kan der dog parkeres i op til 3 timer.

Husk at indstille P-skiven til ankomsttidspunktet!

Langtidsparkering kan ske på de fri P-pladser, der er vist på kortet, og hvor afmærkningen i øvrigt tillader det.

Parkeringskontrol


Silkeborg Kommune vil udføre parkeringskontrol i Kjellerup for at sikre at de gældende regler overholdes, så der til enhver tid kan findes en ledig parkeringsplads for byens beboere, kunder og gæster.

Hvis du er så uheldig, at du har overset en færdselstavle eller glemt de parkeringsregler, der er gældende lige der, hvor bilen er parkeret - vil der være risiko for, at du bliver præsenteret for en parkeringsafgift, når du vender tilbage til din bil.

Hvis du mener, at afgiften er forkert pålagt, har du mulighed for at rette skiftlig henvendelse til Parkeringskontrollen, som vil undersøge om afgiften er korrekt. Ifølge færdselsloven er der ikke mulighed for at klage over en parkeringsafgift til en højere administrativ myndighed.

Invalideparkering


Der er afmærket invalide-båse i Kjellerup. Her kan der kun parkeres lovligt, hvis man er i besiddelse af et særligt invalideskilt. Yderligere oplysninger om invalideparkering kan findes på handicap.dk

Privat parkering


Der findes i Kjellerup også en del private parkeringspladser. Her er det vigtigt at orientere sig om skiltningen på stedet