Selvbetjening og tidsbestilling

Dansk Byggeri: Høj erhvervsvenlighed i Silkeborg

Dansk Byggeri har netop offentliggjort deres årlige analyse af kommunernes erhvervsvenlighed. For Silkeborg Kommune er resultatet en samlet placering som nummer 15.

Dermed cementerer Silkeborg Kommune sin plads i toppen af ranglisten, da vi i 2016 lå nummer 16, i 2017 nummer 6 og i 2018 nummer 15.

Undersøgelsen er baseret på statistiske data samt på et spørgeskema. Spørgeskemaet fokuserer på parametre, der er særligt vigtige for virksomheder indenfor byggeri og håndværk, som blandt andet udbudspolitik og vilkår for håndtering af erhvervsaffald.

En nærmere granskning af resultaterne viser, at Silkeborg Kommune scorer godt indenfor netop udbudspolitik. Her ligger vi helt i top for afholdelse af regelmæssige dialogmøder med virksomheder, orientering om offentlige udbud samt information om, hvordan man kommer til at handle med både Silkeborg Kommune og andre kommuner.

Det er derimod gået tilbage for sagsbehandlingstiden for byggetilladelser, hvor vi i 2017 rangerede som nummer 10, og i 2018 ligger nummer 35. Det skyldes, at der er rigtig godt gang i byggeriet Silkeborg, og det genererer et øget antal byggesager til behandling. Silkeborg Kommune kender til udfordringen, og derfor er vi i fuld gang med at ansætte byggesagsbehandlere.

Se tallene for Silkeborg Kommune her (pdf)

Læs baggrundsnotatet for begegningen af ragnordnen (pdf)

Klik her for at se hele undersøgelsen fra Dansk Byggeri

Yderligere information

Gregers Pilgaard, udviklingschef hos Silkeborg Kommune: 20 90 13 68


Sidst opdateret