Baggrund for reorganisering 2020

I Pædagogisk Praksis og Læring er der 1 sektionsleder, 4 teamledere og 66 medarbejdere. Indholdet i de enkelte funktioner og teams fremgår af hjemmesiden om PPL

I marts 2018 besluttede Børne- og Ungeudvalget at igangsætte en analyse af det specialiserede område med fokus på organisering, visitationer og muligheder for at foretage justeringer. I analysens konklusioner, som blev fremlagt for Børne- og Ungeudvalget i juni 2018, fremgik det bl.a. at:

Som støtte til at fastholde flere elever i den almene folkeskole, peges der på, at kommunens supportfunktioner i højere grad skal kunne understøtte skolerne ved at arbejde med:

1. Praksisnær udvikling, som skal ske fleksibelt og koordineret
2. Support skal finde sted i praksis med udgangspunkt i den kontekst/udfordring der ér
3. Supporten skal bidrage til merviden og merkompetencer, så skolen kan fortsætte arbejdet selv
4. Support skal arbejde med fokus på lokal forankring
5. Supporten skal understøtte, at barnet bliver i eget lokalmiljø
6. Formålet med support er, at de voksne omkring børnene gør noget andet, end de plejer.

Derudover blev der fra medarbejdere på skolerne, ledere og ikke mindst internt i Skoleafdelingen peget på, at de kompetencer, som medarbejdere i henholdsvis PPR og Pædagogisk Udviklingssektion/Videncentrene har, med fordel kunne spille bedre sammen og dermed være med til at understøtte skolernes behov bedre. Der er brug for både special og almen pædagogisk viden og support, hvis vi skal lykkes med flere elever i den almene folkeskole.

Skolechefen besluttede derfor, at der skulle arbejdes videre med en intern reorganisering af Skoleafdelingens tre sektioner. Afdelingsledelsen arbejdede i foråret 2019 med at afdække mulige modeller for intern organisering i forhold til at løfte opgaven bedre.

Mange Børne- og Ungeforvaltninger er under udvikling med deres interne organisering i disse år. For de fleste gælder det, at der ledes efter nye måder at imødegå stigning i segregering på. Fokus er på at styrke almenområdets muligheder og evner til at skabe lokale inkluderende løsninger og sikre, at flere børn forbliver i deres lokale skole i længere tid. En del kommuner vælger, ligesom Silkeborg, at omlægge praksis til at være mere supporterende for ledere og medarbejdere, frem for primært udredende på individuelt børneniveau. Forventningen er, at styrket support til ledere og medarbejdere er en nøgle til at styrke læringsmiljøerne for børn og unge.

Se Danmarks Lærerforenings: En analyse af Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings organisering, arbejdsopgaver og samarbejder, 2018

”Trods mange års fokus på at børn udvikler sig gennem deltagelse i læringsfællesskaber, peger forskning på, at PPR-psykologers praksis ofte er domineret af individuelle udredninger af børn, og at udredninger ofte fører til rådgivning om segregering af barnet til specialpædagogiske tilbud. Da de individuelle udredninger typisk bygger på en forståelse af, at problemerne findes i barnet, gøres barnet ansvarligt for sine egne problemer. De udviklings- og læringsfællesskaber, som barnet mistrives i, og som er en del af barnets udviklingsbetingelser, inddrages derfor ikke i løsningen.

Som alternativ til det individuelle perspektiv foreslår forskere og praktikere, at psykologer i højere grad forsøger at forstå barnets reaktioner og funktionsmåder som svar på de konkrete udviklingsbetingelser, som barnet er en del af. Et sådant relationelt perspektiv stemmer overens med nyere udviklingspsykologisk forskning og med udviklingsforståelsen bag inklusionstænkningen. Netop at børn udvikler sig gennem deltagelse i de almindelige børnefællesskaber, og at børn i udviklingsvanskeligheder primært skal støttes gennem interventioner i de udviklings- og læringsmiljøer, de deltager i.”

Citat fra KL's udgivelse: Inspirationsmateriale, fremtidens krav til psykologer i PPR, september 2018