Selvbetjening og tidsbestilling

Nedrivning Elkærvej 5, Silkeborg

Silkeborg Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til nedrivning af bygningerne på Elkærvej 5, 8600 Silkeborg. Èn af bygningerne (beboelsebygningen) er udpeget som bevaringsværdig.

Ansøgningen
Årsagen til ansøgning om nedrivningen er, at beboelsesretten er nedlagt på ejendommen på grund af rejsning af vindmøller. Arealet skal efterfølgende bruges som landbrugsareal.

Bevaringsværdi

Beboelseshuset er udpeget som bevaringsværdig bygningen i kommuneplan 2017-2028 og derfor omfattet af reglerne i Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

Bygningens bevaringsværdi er i 1999 vurderet til at ”6” efter det såkaldte SAVE-system. Dette betegnes som en mellem bevaringsværdig.
Hovedårsagen til udpegningen som bevaringsværdig bygning er at bygningen har sokkel med granit/kampesten, saddeltag, stuehus til landbrugsejendom, sålbænk frise og bånd.

Beboelsesbygningen er opført i 1925. Det er ligeledes indgået i vurdering, at ændringer med nyt tag, vinduer og dør har haft betydning for udpegningen.

Inden vi træffer afgørelse om evt. nedrivning, har du mulighed for at komme med kommentarer til den ansøgte nedrivning. Bemærkninger kan afgives via ”Indsend svar-knappen” herunder, eller alternativt ved at skrive til ”byg@silkeborg.dk” eller til Silkeborg Kommune, Teknik- og Miljøafdelingen, Søvej 3, 8600 Silkeborg.

Vi skal have dine eventuelle bemærkninger senest d. 15-07-2019.

Kontaktoplysninger
Hvis du vil vide mere kan du kontakte Byggesagsbehandler Michael Jørgen Hansen på 8970 1414 eller på e-mail: byg@silkeborg.dk

Særskilt orientering om nedrivningsansøgningen er sendt til:

  • Bevaringsforeningen for Silkeborg Kommune
  • Silkeborg Museum
  • Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

 

Formål, anvendelse og hjemmel angående personoplysninger:

Dine oplysninger vil blive behandlet af Teknik & Miljø-afdelingen i forbindelse med din afgivelse af høringssvar.

Vi behandler almindelige personoplysninger om dig, dvs. navn, adresse mv. Afhængig af indholdet i dit høringssvar behandler vi også følsomme oplysninger om dig, fx helbredsmæssige oplysninger. Oplysningerne behandles i medfør af databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a (almindelige personoplysninger) og evt. også art. 9, stk. 2, litra a (følsomme personoplysninger).

Tidsrum for opbevaring af personoplysninger i kommunen:

Kommunen sletter oplysningerne, når opbevaringspligten udløber, og et eventuelt arkiveringskrav er opfyldt. Når oplysningerne er arkiveret eller slettet, har kommunen ikke længere adgang til dem.

Videregivelse af oplysninger:

Vær opmærksom på, at dit høringssvar vil bliver offentligt tilgængeligt her på hjemmesiden og under den videre behandling af høringsforslaget.

Dine rettigheder, kommunens databeskyttelsesrådgiver og klagemuligheder

Efter Databeskyttelsesforordningen har du en række rettigheder i forhold til Silkeborg Kommunes behandling af dine oplysninger.

Du kan læse mere på databeskyttelse.silkeborg.dk, hvor du også kan finde information om kommunens databeskyttelsesrådgiver og klagemuligheder.