Selvbetjening og tidsbestilling

Papirfabrikken og Østergade

Nedlæggelse af dele af de offentlige veje Papirfabrikken og Østergade i Silkeborg

I forbindelse med virkeliggørelse af lokalplan 10-024 for et område til centerformål ved Søtorvet er det nødvendigt at nedlægge dele af de offentlige veje Papirfabrikken og Østergade. Se vedlagte oversigtskort.

 

De nedlagte vejarealer tillægges den tilgrænsende ejendom matr.nr. 39b Silkeborg Bygrunde.

 

Det er Silkeborg Kommune som vejmyndighed, der træffer beslutning om nedlæggelse af kommunevejen og om arealets fremtidige status.

 

Vejen skal opretholdes helt eller delvis som vej, hvis den efter matrikelkort er eneste adgangsvej til en ejendom eller nogen af ejendommens lodder og der ikke samtidig etableres anden vejadgang. Vejen skal endvidere helt eller delvis opretholdes som vej, hvis kommunen vurderer, at vejen er vigtig for en ejendom. Det er forvaltningens vurdering, at vejen der ønskes nedlagt, ikke er vigtig for en ejendom, når lokalplanen realiseres.

 

Vejarealet nedlægges og afhændes til ejeren af den tilgrænsende ejendom.

 

Da vejen eller dele af denne ikke planlægges opretholdt som privat fællesvej eller privat vej for en enkelt ejendom, skal der gives en frist på mindst 8 uger til over for kommunalbestyrelsen at fremsætte krav om, at vejen opretholdes.

 

Hvis du har bemærkninger eller indsigelser til dette, bedes disse fremsendt til Silkeborg Kommune inden d. 22.03.2019 evt. på mail til: Teknik-TeamMyndighed@silkeborg.dk

 

Lovhjemmel: Lov om offentlige veje §§ 15 og 124.

 

Link til: Oversigtskort