Selvbetjening og tidsbestilling

Bofællesskabet Fuglemosevænget

Bofællesskabet Fuglemosevænget er til borgere mellem (18)30-65 år. Diagnoser vil primært være almene psykiatriske lidelser som skizofreni, personlighedsforstyrrelse, depression og angst, samt nedsat socialt funktionsniveau.

Lidt om tilbuddet:

Bofællesskabet Fuglemosevænget er et Bofællesskab til borgere over 18 år, med en psykiatrisk lidelse. På Fuglemosevænget er der plads til 6 borgere, som bor i selvstændige lejligheder. Alle borgerne har adgang til bofællesskabets fællesfaciliteter.

I Bofællesskabet Fuglemosevænget er der en del fællestid, hvor der er personale tilstede, derudover får man bostøtte, i det omfang der vurderes nødvendigt.

Når en borger flytter ind på Fuglemosevænget, udarbejdes der samarbejde med borgerens sagsbehandler og evt. kontaktpersoner nogle mål, som der arbejdes med i den periode man bor i bofællesskabet.

Det forventes, at borgeren ønsker at indgå i dette samarbejde og sammen med kontaktpersonerne, får det bedste ud af den tid, man bor i bofællesskabet.

Det forventes, at man indgår - så meget som for dig muligt - i det sociale fællesskab, der er i bofællesskabet. Det betyder, at man deltager i beboermøder, den fælles madlavning, samt de øvrige aktiviteter der foregår i fælleslejligheden.

Tilbuddet er kendetegnet ved:

 

  • At borgerne har deres egen lejligheder, med mulighed for at bruge fællesfaciliteter som opholdsrum, køkken, vaskefaciliteter og lignende.
  • At borgerne har mulighed for at kunne være sammen med andre borgere omkring madlavning og andre aktiviteter.
  • at være et sted hvor man bor for en periode, en årrække, mens man har behov for støtte til at mestre sit liv, samt være social med andre.
  • Et sted hvor der arbejdes med individuelle mål og hvor hovedformålet er, mestring på flest mulige områder, på bedst mulig måde.
  • Personale med høj faglighed, som arbejder med anerkendte støttemetoder, træning og opbakning, i det omfang der skønnes nødvendigt.
  • Personale som er tæt på borgeren, - og samtidig i tilpas afstand, således at målet om selvstændighed og fremmelse af mestring hele tiden er i spil.
 

Målgruppe:

Tilbuddets målgruppe er borgere mellem (18)30-65 år. Diagnoser vil primært være almene psykiatriske lidelser som skizofreni, personlighedsforstyrrelse, depression og angst, samt nedsat socialt funktionsniveau.

Borgerne er kendetegnet ved at der kan være støttebehov, både i dag- og aftentimerne. Der kan ligeledes være støttebehov i forhold til social træning. Støtten tilrettelægges ud fra den enkeltes mål, behov, samt egne ønsker for udvikling.

Har man et aktivt (problematisk) misbrug, skal man være indstillet på at arbejde med at mindske det. Vi har et tæt samarbejde med Rusmiddelcenteret i Silkeborg, og vi støtter borgerne i at blive tilknyttet, hvis de har en misbrugsproblematik. Rusmiddelbrug der influerer negativt på bofællesskabets andre beboere, kan ikke accepteres.

Aktiviteter:

Der er fællesspisning og fællestid, hvor der er personale tilstede, 3 aftener om ugen, samt en time tirsdag eftermiddag.

Der planlægges aktiviteter og ture efter behov og muligheder. Disse aktiviteter aftales på det månedlige fællesmøde. 

Der er flere af borgerne på Fuglemosevænget, der deltager i aktiviteter på Værestedet i Kjellerup, flere gange om ugen.

Billeder af Bofællesskabet Fuglemosevaenget