Selvbetjening og tidsbestilling

Bofællesskabet Lupinvej

Bofællesskabet Lupinvej er til voksne mennesker med en psykisk sårbarhed. Aldersgruppen er fra 18 år og op. Borgeren visiteres til bofællesskabet og er i målgruppen til støtte efter Servicelovens § 85.

Lidt om tilbuddet:

Bofællesskabet Lupinvej er et ikke-døgndækkende tilbud for voksne mennesker med psykiske udfordringer.

Borgere tilknyttet tilbuddet skal være i målgruppen til §85. De har alle en to-værelses lejlighed med adgang til fælles vaskeri.

To gange ugentligt (mandag og onsdag) i tidsrummet 15-19 er der en medarbejder til stede i fælleshuset på Lupinvej. Her drikker borgerne kaffe og medarbejderen indgår i understøtning af det sociale. Herefter købes der i fællesskab ind til aftensmad.

Der laves aftensmad med borgerne og der aftales, hvem af borgerne, der har lyst til at lave mad i den kommende uge.

Fælleshuset har et køkken, en dagligstue og et badeværelse. Hver borger har en nøgle til fælleshuset.

Borgerne skal kunne mestre, at være alene, da der kun er personale mandag og onsdag á 4 timer. Udover dette modtager alle borgerne individuel bostøtte i eget hjem.

Målgruppe:

Voksne mennesker med en psykisk sårbarhed. Aldersgruppen er fra 18 år og op. Borgeren visiteres til bofællesskabet og er i målgruppen til støtte efter Servicelovens § 85.

Der er 5 boliger i bofællesskabet Lupinvej. Borgerne har individuelle mål.

Aktiviteterne i fælleshuset er med til at styrke borgernes sociale kompetencer.

Aktiviteter:

Fælles eftermiddagskaffe samt aftensmad mandag og onsdag kl. 15-19.

Billeder af Lupinvej