Selvbetjening og tidsbestilling

Værestedet i Gjern

Værestedet i Gjern er til voksne mennesker med en psykisk sårbarhed. Aldersgruppen er fra 18 år og op. Borgeren visiteres til bofællesskabet og er i målgruppen til støtte efter Servicelovens § 85.

Lidt om tilbuddet:

Værestedet i Gjern er et lille lokalt værested for borgere der oplever psykisk sårbarhed. Man skal ikke være visiteret til tilbuddet og man kan komme når man har lyst, blot for at være sammen med andre på en god måde.
Vi har nogle dejlige rammer i udkanten af Gjern, hvor vi både er tæt på natur og by. Vi prioriterer måltidsfællesskaber. Hver onsdag er vi sammen om at lave aftensmad og fredag spiser vi rundstykker sammen samt ønsker hinanden god weekend.

Åbningstider – kan variere ift. årstid.

Onsdag: 15.30-19.30 (i juli og aug. er åbningstiden dog 9-11)

Fredag: NADA-cafe 8.30-9.30, herefter almindeligt åbnet 9.30-11.00

 

Målgruppe:

Alle borgere der oplever psykisk sårbarhed og som ønsker at være sammen med andre i en tryg og givende ramme.

Aktiviteter:

Hver onsdag spiser vi aftensmad sammen, hvor vi fordeler opgaverne imellem os. Vi sætter pris på udendørsaktiviteter, såsom grill, bål og en gang i mellem tager vi på tur ud i det blå.

Billeder af Værestedet i Gjern