Selvbetjening og tidsbestilling

Dagplejer Annika Pontoppidan Knudsen

Annika er dagplejer i Voel. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Hvem er jeg:

 

Jeg hedder Annika og er født i 1971.

Jeg har være dagplejer siden 2006.

Er gift med Peter og har 2 udeboende børn fra 1993 og 1996.

Vi bor på en landbrugs ejendom, med masser af plads og skøn natur.

At tilbringe dagen med små livsglade børn, er mig en glæde.

Jeg er af person åben, aktiv, spørgende, positiv og smilende.

Jeg gør alt for, at give børnene omsorg og kærlighed, så de kan blive trygge ved mig.

Tryghed er grundlaget for at kunne føle sig glad og være i en god udvikling.

Jeg er ikke ryger.


Hvad er et godt børneliv ved mig:

Et godt børneliv hos mig er at give børnene en tryg og forudsigelig hverdag, hvor der er plads til tumlen og aktiviteter tilpasset det enkelte barns udvikling.

Et godt børneliv hos mig er at give børnene tid til fordybelse og stimulere børnenes naturlige nysgerrighed.

Et godt børneliv hos mig er at have fokus på glæden ved at være sammen ved eksempelvis måltiderne, når vi synger sammen, leger sammen m.m.

Et godt børneliv hos mig er at prioritere udeliv.


Sådan er min hverdagsrytme:

Børnene bliver afleveret om morgenen. Alt efter behov sover de formiddagslur.

I løbet af dagen laver vi følgende:

Ude og lege i min lukkede have
Leger
Hører musik
Synger og danser
Laver kreativt
Læser
På tur

Vi er i legestue 1 gang ugentlig og hver 14. dag er vi i heldags legestue.

Sådan skaber jeg miljøer for leg og læring:

Jeg tager udgangspunkt i min børnegruppes behov.

Nogen dage laver vi motorikbaner, vi læser dialogisk læsning, vi leger med ordkort, vi laver mad i legekøkkenet og i andre perioder arbejder jeg i temaer, for at skabe størst mulig læring.

Forældresamarbejdet:

Det vigtigste for mig i forældresamarbejdet er en god dialog. At vi har tillid til hinanden og kan dele glæder og bekymringer.

Husdyr:

Ja, jeg har hunde indendørs og udendørs har jeg minigrise og heste.

Sådan ser der ud hjemme hos mig

Voel

Pædagogisk leder Eva Rand Mobil nr. 20 35 41 27