Selvbetjening og tidsbestilling

Dagplejer Birte Urup Jensen

Birte er dagplejer i Kjellerup. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Portræt Birte Urup Jensen

Hvem er jeg:

Jeg bor sammen med Ivan.

Sammen har vi 3 voksne børn og 2 børnebørn.

Vi bor i et hus med en dejlig have, hvor der er plads til børn og barnlige sjæle.

Vi bor tæt på skov, hallen og grønne områder som vi gerne benytter.

Jeg er meget glad for børn, og har været dagplejer siden 1986.

Som person er jeg social, rummelig, glad for udeliv og dyr som jeg gerne vil give videre.

Jeg har løbende, siden min ansættelse fulgt pædagogiske kurser og uddannelser.

 

Hvad er et godt børneliv ved mig:

At vi får en god tilknytning og tillid til hinanden, både barn og forældre.

At jeg er anerkende, nærværende og møder det enkelte barn.

At børnene føler sig trygge og glade sammen med mig og hinanden.

Får venskaber og behandler hinanden ordentlig.

At fremme børnenes lyst og nysgerrighed til sig selv og andre i stedet for at se begrænsninger.

Møde det enkelte barn i sin udvikling og hjælpe det videre til næste mål.

Sådan er min hverdagsrytme:

  

Modtagelse af det enkelte barn.

Får morgenmad, måske en morgenlur.

Synger, læser en bog, leger eller hvad børnene byder ind til.

Måske har jeg planlagt en aktivitet.

Efter formiddags mad er det udetid.

Det kan være i haven.

Gåtur i skoven, eller besøge en legeplads, hvor vi samtidig kan udforske og bevæge os.

Vi benytter også de tilbud der er i byen.

Bibliotek, bio, salmesang, besøg på plejehjem og leg i hallen.

Frokosttid med efterfølgende middagslur.

Eftermiddags mad, hvorefter vi hygger med bøger og leg til afhentning.

 

Sådan skaber jeg miljøer for leg og læring:

Der er tid og ro til læring i alle dagens rutiner, ekskl. borddækning, spisesituationer, tage tøj på/af hvor alle kan hjælpe hinanden.

Turtagning ved bl.a. vaske hænder.

Jeg finder de ting frem som har børnenes interesse og som vi måske kan få en dialog/ samarbejde igang med.

Vi læser bøger og har dialog herom, eller hvad børnene byder ind med.

Gåtur i skoven, hvor det motoriske og sanserne kan udvikles. Se - lugte- mærke.

Temaer som kan være årstider, hvor vi snakker og finder ting/ bøger som gør os klogere på det.

Ca. hver 14 dag synger vi på skrift med kollegaer, både for sangene, men også for at være social i lidt større gruppe.

 

Forældresamarbejdet:

Det er meget vigtigt for mig, at vi har en åben og ærlig dialog, hvilket giver stor tryghed for begge parter og dette gives videre til barnet.

At vi sammen får barnet gjort klar til sin videre udvikling.

At vi får sagt ordentlig goddag og farvel.

Får tid til at fortælle, hvad der måske har betydet noget for barnet, i løbet af dagen.

Husdyr:

Ja, jeg har en lille hund, sjældent en plejehund.

Udenfor har vi en voliere med undulater, og en nymfeparakit.

Sådan ser der ud hjemme hos mig

Kjellerup