Selvbetjening og tidsbestilling

sekabet
Kayseri escort
antalya escort
türk porno

Dagplejer Camilla Nørgaard Mortensen

Camilla er dagplejer i Bryrup. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Hvem er jeg:

Mit navn er Camilla og jeg er født i 1990.

Jeg bor sammen med min mand, Brian, han er uddannet kok men arbejder nu som læremiddelskonsulent. Sammen har vi vores to børn, Silje fra 2013 og Storm fra 2016.

Jeg blev uddannet pædagog i 2016.

Jeg har beskæftiget mig med både børnehave og vuggestue, men har i de sidste 2,5 år, arbejdet med vuggestuebørn. Her var jeg konstitueret afdelingsleder i et halvt år.

Jeg startede som dagplejer august 2020.

Vores hus ligger på en lukket vej, med en stor have, hvor der er masser af plads til at boltre sig på. Indenfor opholder børnene sig sammen med os i vores køkken-alrum.

Vi bor tæt på skoven, som vi bruger rigtig meget.

 

Hvad er et godt børneliv hos mig:

Et godt børneliv hos mig er at børnene bliver set og hørt for dem de er gennem en anerkendende tilgang.

Jeg sørger for at skabe trygge og udviklende rammer så børnene får lyst og mod på ny læring og udfoldelse.

At give børnene alt det nærvær og omsorg de har brug for, gennem bl.a. trøst og masser af kram. Samtidig med at være en tydelig voksen.

Vi har faste rammer og rutiner i vores hverdag, så det skaber genkendelse og tryghed hos børnene.

Vi er meget ude, da naturen er et fantastisk læringsrum med højt til loftet og utrolig mange muligheder for at styrke børnenes kompetencer og nysgerrighed.

Sang er en stor del af min hverdag med børnene. Sang er et fantastisk værktøj til at styrke børns sprog og alle børn kan være med på hver deres niveau.

 

Sådan er min hverdagsrytme:

Jeg åbner kl. 6.45, hvor jeg står klar med smil, åbne arme og masser af kram til de skønne børn.

Der vil være mulighed for morgenmad indtil kl. 7.30, derefter er der fri leg og tid til at putte de yngste der skal have formiddagslur.

Kl. 8.30 laver vi en lille morgensamling for de børn der er vågne. Her kan vi bl.a. synge, rime, fortælle historier, snakke om forskellige emner og hvad vi skal lave i løbet af dagen, danse og meget andet.

Kl. 8.45 spiser vi formiddagsmad inden vores formiddagsaktiviteter går i gang. Her går vi i haven, på legepladsen, på tur i skove eller besøger vores andre dagplejevenner.

En gang om ugen mødes vi om formiddagen, i vores dagplejegruppe i det fri, til legestue.

Omkring kl. 11.45 spiser vi frokost. Derefter er der “tøffetid” og børnene bliver puttet.

Omkring kl. 14.45 vil der være eftermiddagsmad til de børn der er vågne. Resten får noget når de vågner.

Dagen slutter kl 16.30 mandag, tirsdag og torsdag, kl. 16.45 ons og kl. 15.30 fredag.

Hver anden fredag er vi til heldagslegestue i børnehaven sammen med vores dagplejegruppe.

 

Sådan skaber jeg miljøer for leg og læring:

Jeg skaber miljøer og aktiviteter der inspirerer børnene til at være med.

Samtidig sørger jeg for at have øje for børnenes perspektiv og deres ideer, da det er med til at give børnene en følelse af at være medskabere af de forskellige aktiviteter og lege vi har i løbet af dagen.


 

Forældresamarbejdet:

Forældresamarbejde er noget jeg vægter meget højt i mit arbejde.

Åbenhed, tillid, ærlighed, dialog og gensidig respekt er nogle af de ting der for mig er med til at skabe et godt forældresamarbejde.

 

Husdyr: 

Nej, jeg har ingen dyr.

 

Sådan ser der ud hjemme hos mig

Bryrup