Selvbetjening og tidsbestilling

Dagplejer Christina Holm Meyer

Christina er dagplejer i Silkeborg syd og midtby. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Hvem er jeg:

 

Bor i hus med stor lukket have sammen med mand og tre hjemmeboende børn.

Vi er en aktiv familie, der dagligt bruger naturen i og omkring Silkeborg på flere tænkelige måder.

Har været dagplejer siden 2005.

Hvad er et godt børneliv ved mig:

Den tætte tilknytning til det enkelte barn er vigtig for mig, da den er med til at skabe tryghed hos barnet.

For mig er det vigtigt, at barnet oplever følelsen af “selv at kunne”, at tingene lykkes for dem.

Både i forhold til at mestre motoriske og fysiske udfordringer, at de sprogligt er på niveau med jævnaldrende, men også det at indgå i sociale relationer til de andre børn.

Min tætte relation til barnet gør, at jeg hele tiden er bevidst om barnets næste udviklingszone.

Sådan er min hverdagsrytme:

Stille morgenrutine så alle har mulighed for at lande i eget tempo.

Først når alle børn er kommet, kan jeg planlægge dagen.

For alle skal være klar på dagens program, for at det bliver vellykket.

Ellers vanlig dagsrytme med formiddags mad, gåture (enten alene eller med kollega), leg i haven, eller leg inde, legestue hver anden uge, middagsmad, middagslur, stille opvågning, lidt eftermiddags mad.

Så snart vejret tillader det, er vi ude og vi kan godt have dage, hvor vi er ude hele dagen.


Sådan skaber jeg miljøer for leg og læring:

Det er vigtigt for mig at skabe ro og plads til fordybelse og læring og til at mærke sig selv i alle hverdagens små situationer.

Selve processen er langt vigtigere end selve produktet.

Læringen ligger i alt hvad vi laver gennem hele dagen og barnet er en vigtig aktør.

Jeg motiverer og opfordrer barnet til selv at kunne, frem for at gøre tingene for barnet.

 

Forældresamarbejdet:

Den daglige dialog med forældrene er vigtig for at skabe sammenhæng i det enkelte barns liv og sikre trivsel.

Åben og ærlig kommunikation for at skabe tillid og tryghed de voksne i mellem, noget der kun kommer børnene til gode.



Husdyr:

Ja, jeg har en hund og to katte.

Sådan ser der ud hjemme hos mig

Silkeborg syd og midtby