Selvbetjening og tidsbestilling

Dagplejer Elin Knappe

Elin er dagplejer i Alderslyst. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Bolig:

Hus

Husdyr: 

Ja, jeg har en hund.

Max antal børn: 5


Hvem er jeg:

Jeg har været dagplejer siden 1987. Jeg er gift med Flemming og har 4 udeboende børn og 5 herlige børnebørn.

Det er meget vigtigt for mig, at både børn og forældre er trygge og at vi har en god dialog og et godt samarbejde om det individuelle barns behov.

Min kerneopgave er, at være nærværende, fleksibel, spontan og drage omsorg, stimulering og læring for det enkelte barn.

Vi er meget aktive og er ude hver dag, hvor vi nyder min have og naturen omkring os. Det kunne f.eks. være Trækstien ved Langsø, SIF fodboldbaner, forskellige legepladser i nærområdet og så går vi tur med min lille børnevenlige Chihuahua Zheba.

Der bliver serveret mad efter dagplejens kostpolitik, men der er stadig plads til hyggemad ved særlige lejligheder.

Jeg er en del af en meget velfungerende gruppe på 5 dagplejere og 1 gæsteplejer. Vores gæsteplejer bliver så vidt det er muligt brugt ved ferie, fridage, kursus og sygdom.

Vi afholder forskellige traditioner omkring fastelavn, påske og jul.
Vi går i heldagslegestue hver tredje uge og i halvdagslegestue en gang ugentlig, hvor vi sammen har mulighed for, at arbejde med børnenes motorik og sociale færdigheder og dele vores viden.
I vinterhalvåret går vi til gymnastik en gang ugentligt og deltager i 10 x salmesang i Alderslyst kirke.

Sådan ser der ud hjemme hos mig

Alderslyst