Selvbetjening og tidsbestilling

Dagplejer Jonna Kjærsgaard-Rasmussen

Jonna er dagplejer i Sejs/Svejbæk. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Bolig:

Hus

Husdyr: 

Ja, vi har 2 Main Coon katte. Burberry og Rosalie. Og vi har hund, som er kryds af Boarder Collie og Aussie. Og så har vi akvariefisk.

Max antal børn: 5


Hvem er jeg:

Jeg er årgang 1957 og gift med Klaus. Vi bor i et stort hus med dejlig have. I huset bor også vores yngste af 4 børn, Emma fra årgang 1996.

Jeg har været dagplejer siden 2000. Stoppede i 2007. Men er startet op igen 1. november 2015.
Jeg har i min pause fra dagplejen taget uddannelse til Social og sundhedsassistent og har arbejdet med voksne udviklingshæmmede. Jeg er rigtig glad for at være tilbage i dagplejen.

Jeg gør meget ud af at få en god relation til både mine dagplejebørn og deres familier.

I min dagpleje er der hjemligt og hyggeligt og vi griber dagen og dens muligheder.

Jeg ser barnet, anerkender barnet, giver mange knus og kram.
Humor er en vigtig del i min dagpleje - vi skal grine hver dag. Vi synger og danser, for at mærke vores krop og for at bevæge os sammen.

Det er vigtigt for mig at barnet bliver en del af en gruppe, at barnet bliver selvhjulpent og rustet til at komme ud i den store verden med både tillid og selvtillid.

Vi bor tæt på skov og sø. Vi skal helst ud hver dag - ud i naturen og styrke motorikken.

Vi går i legestue hver 14. dag, så børnene også kan lære at være en del af en stor gruppe.

Sådan ser der ud hjemme hos mig

Sejs Svejbæk

Pædagogisk leder Eva Rand Mobil nr. 20 35 41 27

Pædagogisk leder Gudrun Thure Jensen Mobil nr. 30 66 43 12