Selvbetjening og tidsbestilling

Dagplejer Hanne Lodahl

Hanne er dagplejer i Alderslyst. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Bolig:

Hus

Husdyr: 

Nej, jeg har ingen dyr.

Max antal børn: 5


Hvem er jeg:

Jeg har været ansat siden 1990. De mange års erfaring som dagplejer, har vist mig, at i dagplejen er det børnenes tryghed, der kommer i første række.

Derfor foregår der hver dag nogle aktiviteter, som børnene kender godt: Sang, højtlæsning udeliv.

Vi laver det, som barnet er optaget af lige nu. Det er alt sammen med til at styrke venskaberne og fællesskabet og på den måde lærer de store børn også at hjælpe de små.

De trygge rammer i hjemmet bliver suppleret af et godt og velfungerende samarbejde i en gruppe, der tæller i alt seks af områdets dagplejere. Heriblandt den gæstedagplejer, som vi bestræber os på at sende ”vores” børn til, når vi selv har ferie, er på kursus eller sygemeldte.

Vi har i gruppen gennem årene opbygget en del faste traditioner, f.eks. omkring jul, påske og fastelavn, hvor børnene nyder at være en del af den noget større gruppe.
Desuden holder vi i gruppen, heldagslegestue ca. hver tredje uge og vi mødes i halvdagslegestuen hver uge.
Det giver os også muligheden for sammen at arbejde med børnenes motorik og udvikling af sociale færdigheder.
Blandt andet går vi hver mandag i vinterhalvåret til gymnastik, ligesom vi året rundt vægter udelivet højt.

Dagplejegruppen er desuden vigtig for vores daglige erfarings- og vidensudveksling og vi indgår som gruppe i Dagplejens iPad-projekt, hvis formål er at støtte børnenes sprogudvikling.

Sådan ser der ud hjemme hos mig

Alderslyst