Selvbetjening og tidsbestilling

Dagplejer Hanne Lysdahl Skov

Hanne er dagplejer i Vinderslev. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Bolig:

Hus

Husdyr: 

Nej, jeg har ingen dyr.

Max antal børn:

5

Hvem er jeg:

Jeg er født i 1962 og gift med Lindy.
Vi har adopteret 3 børn fra Korea. Helene (1995), Camilla (1997) og Mathias (1999).
Jeg har været dagplejer siden 1996.
Jeg har et allergivenligt hjem, røgfrit og uden dyr.

Har gennemført Dagplejeuddannelsens 1. modul og har taget flere relevante kurser, for at styrke fagligheden.

Jeg lægger vægt på et godt forældresamarbejde, så både børn og forældre føler sig trygge.

Jeg arbejder ud fra ”det gode børneliv”, hvor børnene bliver set, mødt og hørt på en anerkendende måde og jeg følger barnets udviklingstrin hvor det er.

Jeg vægter:
- Omsorg, tryghed og nærvær.
- Motorik.
- Sproglig udvikling, med sang og musik, rim og remser og bøger.
- Selvhjulpenhed. Børnene får lov at gøre så meget som mulig selv, såsom at kravle op, tage tøj af og på, hjælpe med borddækning og oprydning.
- Tid til leg og sjov.

Vi er udenfor hver dag, hvor vi følger årstiderne. Vi leger i haven med gynger, scooter, sandkasse, går på line osv.
Vi går tur hvor vi taler om ting vi ser.
Vi mødes med kollegaer i vores haver og på legepladser. Vi går i børnehaven for at lette overgangen til børnehaven

Vi er i gymnastiksal og i heldagslegestue med vores kollegaer, for at danne relationer til de andre børn og voksne.
Vi er på Malmhøj og synger for beboere og personale.

Sådan ser der ud hjemme hos mig

Vinderslev

Pædagogisk leder Bodil Lauge Jakobsen mobil nr. 30 66 43 16