Selvbetjening og tidsbestilling

Dagplejer Heidi Læssøe Christiansen

Heidi er dagplejer i Them. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Hvem er jeg:

 

Jeg bor i hus med min mand Martin og vores to drenge Emil og Oliver.

Jeg har været dagplejer i 11 år og arbejdet i vuggestue i 2 år.

Jeg har gennemgået 1. Modul i Silkeborg dagplejeuddannelsen og løbende været på pædagogiske kurser.

Hvad er et godt børneliv ved mig:

Jeg bruger meget tid på, at børnene og jeg får en god relation til hinanden, et trygt og overskueligt miljø, hvor gode venskaber skabes.

I min dagpleje er der plads til det enkelte barn, jeg støtter barnet i deres aldersmæssige udvikling.

Jeg arbejder meget med sprog og motorik og lære dem sociale kompetencer.

Der er tid til fordybelse, nærvær og omsorg så de udvikler sig og trives.

Sådan er min hverdagsrytme:

Hos mig har vi en stille og rolig morgenstund, nogle spiser morgenmad her og får formiddagslur.

Vi spiser formiddagsmad ca. kl. 9.00 og derefter er der forskellige aktiviteter inde eller ude.

Vi spiser frokost ca. 11.30 derefter er der middagslur. Ca. kl. 15.00 er der eftermiddagsmad.

Sådan skaber jeg miljøer for leg og læring:

Jeg laver legemiljøer, der indbyder til samspilslege og rollelege både inde og ude.

Børnene er med i det omfang de kan, f.eks. hjælper børnene med borddækning, tage tøj/sko af og på osv.

Vi er ude så ofte vi kan, hvor vi leger i haven eller cykler ture ud i det blå og udforsker naturen.

Vi går på legepladserne, i skoven, på biblioteket, brandstationen, plejehjemmet, kirken og besøger de andre dagplejer.

Når vi er inde synger vi og læser i vores hyggekrog, vi danser og hører musik, laver motorikbane og børneyoga.

Vi leger med biler og bygger med LEGO, laver puslespil og leger med magformers, vi leger med dukker og laver mad i legekøkkenet som vi servere for hinanden.

Vi er kreative på børnenes niveau og en helt masse andet.

Hver anden tirsdag er vi i heldagslegestue med vores gruppe i Salten borgerhus, hvor vi har forskellige temaer med sang og bevægelse.

Vi besøger også børnehaven så overgangen bliver nemmere.


Forældresamarbejdet:

Et godt forældresamarbejde betyder meget for mig, med tillid og ærlighed og god kommunikation.

 

Husdyr:

Nej, jeg har ingen dyr.

Sådan ser der ud hjemme hos mig

Them