Selvbetjening og tidsbestilling

Dagplejer Heidi Videbech

Heidi er dagplejer i Skægkær/Lemming. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Hvem er jeg:

 

Jeg er gift med Jens og vi har 2 voksne børn fra 1990 og 1998.

Vi har en stor hund, men den er kun sammen med børnene, når vi er i haven.

Jeg har været dagplejer siden marts 1999, hvor jeg løbende har fuldt pædagogiske kurser og i 2004 tog jeg den pædagogiske grunduddannelse PGU.

Har i 2017 gennemgået 1. Modul af Silkeborg dagplejeuddannelse.

Jeg er naturdagplejer og bruger naturen i min hverdagen, derfor har jeg købt en ladcykel, så vi har mulighed for længere ture, har special stole til de mindste.


Hvad er et godt børneliv ved mig:

Jeg tager det pædagogiske arbejde med det enkelte barn og gruppen som helhed alvorligt.

Jeg vægter demokrati, forpligtende samvær, fordybelse, tryghed og nærhed højt.


Sådan er min hverdagsrytme:

Min dag starter stille og roligt, vi leger og hygger til alle er kommet.

Så får vi formiddagsmad og herefter tager vi en sprogkasse frem f.eks. med eventyr, sang og musik eller for de større børn bogen "Else i børnehave"

Vi kan enten lege inde, går ture, leger på legepladsen i min have, besøger kollegaer, cykler i skoven eller bare en tur.

Vi er i heldagslegestue hver 3. Fredag.


Sådan skaber jeg miljøer for leg og læring:

Det gør jeg, ved at skabe ro til læring i de daglige rutiner som f.eks. spisesituationerne, når vi tager tøj af og på, ved modtagelse og farvel situationer.

Jeg har lavet små miljøer i mit legeværelse og i køkkenet, hvor børnene kan fordybe sig i en leg.

I mit legeværelse har jeg en borg, hvor børnene kan tumle og rutsje ned.

I haven er der mulighed for at bruge kroppen, har en balancebom, en pilehytte og en stor sandkasse.


Forældresamarbejdet:

Jeg prioriterer åbenhed, ærlighed og gensidig respekt.

Husdyr:

Ja, jeg har en stor hund (Landseer)

Sådan ser der ud hjemme hos mig

Skægkær Lemming

Pædagogisk leder Bodil Lauge Jakobsen mobil nr. 30 66 43 16 

Pædagogisk leder Kirsten Hansen mobil nr. 30 66 43 19

Pædagogisk leder Lisbeth Lausten Bang mobil nr. 51 70 36 69