Selvbetjening og tidsbestilling

Dagplejer Joan Elsabeth West Kaxe

Joan er dagplejer i Kjellerup. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Hvem er jeg:

 

 

Jeg har været dagplejer siden 1996, er født i 1956 og gift med Søren, sammen har vi tre voksne døtre og fire skønne børnebørn.

Vi bor i en dejlig villa tæt på Arena Midt med god plads til børnene og en stor lukket have, hvor de kan boltre sig.

Vores hjem er røgfrit og allergivenligt.

Jeg er en positiv, glad, rolig og smilende person og jeg elsker mit job som dagplejer.

Jeg har gennem årene været på rigtigt mange kurser gennem mit arbejde med børn, bl.a. omkring sårbare børn og unge og senest dagplejeuddannelsen, jeg mener det er vigtigt at følge med, uddanne og udvikle sig.


Hvad er et godt børneliv ved mig:

For mig er det vigtigt at skabe et roligt og trygt miljø, hvor både børn og forældre føler sig velkomne, at det enkelte barn bliver anerkendt og set, og mødt på det udviklingstrin det befinder sig, at børnene lærer at være en del af en gruppe og blive en god kammerat.

Jeg arbejder ud fra de pædagogiske læreplaner.

Har blandt andet fokus på sprog og motorik og hjælper børnene til at blive selvhjulpne.

Sådan er min hverdagsrytme:

Hos mig har vi en struktureret hverdag i et hjemligt trygt miljø, vi tager på ture i nærmiljøet bruger ofte skov og naturlegeplads som vi bor tæt på, udforsker naturen, kigger på snegle hopper i vandpytter osv.

Hver 14. dag er vi i heldagslegestue, vi mødes på legepladser, benytter Arenaen og de tilbud biblioteket tilbyder alt efter hvad der er relevant for børnegruppen.

For mig er det vigtigt at børnene lærer de andre børn og voksne i gruppen at kende, hvilket giver tryghed når barnet skal i gæstepleje.

Hos mig får børnene en alsidig varieret kost, med fokus på Silkeborg Kommunes kostpolitik.

Sådan skaber jeg miljøer for leg og læring:

Det er vigtigt at alle børn bliver inkluderet i leg og læring på det alderstrin det enkelte barn befinder sig.

Vi sidder ofte på gulvet og synger eller læser bøger , vi bruger sprogkuffert så der er noget at snakke om og føle på.

Jeg arbejder også med tematisk sprogarbejde hvor man har et emne som f.eks. æbler, vi samler så æbler, børnene hjælper med at skære i stykker, koger æblegrød og spiser det, alt imens vi snakker om æbler, farver, dufter og føler.
 
 

Forældresamarbejdet:

Et godt og åbent forældresamarbejde er vigtigt for at barnet trives og udvikler sig positivt.

Så det er vigtigt hvis forældrene har en bekymring eller noget de undrer sig over at de får det fortalt, så der ikke opstår misforståelser, jeg fortæller naturligvis også hvordan dagen er gået med små og store oplevelser.
 
 

Husdyr:

Nej, jeg har ingen dyr.

Sådan ser der ud hjemme hos mig

Kjellerup