Selvbetjening

Dagplejer Kirsten Skjødt

Kirsten er dagplejer i Alderslyst. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Bolig:

Hus

Husdyr: 

Nej, jeg har ingen dyr.

Max antal børn: 5


Hvem er jeg:

Jeg bor på Færgevej med min mand Bo. Vi har en voksen søn som er flyttet hjemmefra. Mit hjem er røgfrit og allergivenligt.

Jeg har været dagplejer siden 1990 på nær 10 måneder i 2003-04, hvor jeg havde orlov for at videreuddanne mig rent fagligt. Jeg tog en Pædagogisk Grunduddannelse.

Jeg tilrettelægger dagligdagen på børnenes præmisser og inddrager dem i dagligdagens gøremål. F.eks. dække bord, hjælpe med at bage og lave mad. Aktiviteterne er selvfølgelig tilpasset børnenes alder og behov.

Jeg bruger naturen og byen omkring mig samt min lukkede have, hvor der er plads til bevægelse samt mulighed for at udvikle børnenes fantasi. Det er vigtigt at børnene har en fysisk aktiv dagligdag.

Sang og motorik er en vigtig del af dagligdagen.

Vi deltager i heldagslegestue med 4 andre dagplejere, hvor vi over året holder bedsteforældredag, jul, fastelavn m.v.

Herudover vægter jeg at være meget nærværende, omsorgsfuld og bidrager til relationer mellem børnene. Jeg anerkender børnenes forskellighed.

Jeg giver børnene en varieret og sund kost, med plads til hygge ved specielle lejligheder.

Jeg vægter godt forældresamarbejde. Trygge børn giver trygge forældre.

Sådan ser der ud hjemme hos mig

Alderslyst