Selvbetjening og tidsbestilling

Dagplejer Laila Helle Nielsen

Laila er dagplejer i Alderslyst. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Hvem er jeg:

Jeg har været dagplejer siden 2001.

Jeg bor i hus med en god lukket have.

Jeg har gennemført Modul 1 af Silkeborgsdagplejeuddannelse i 2015 og Modul 2 i 2019.

I min fritid træner jeg et forældre/barn hold i gymnastik.

 

Hvad er et godt børneliv ved mig:

Jeg lægger stor vægt på en god relation imellem mig og barnet, også børnene imellem.

Det er også vigtigt at alle børn bliver set hver dag.

Der skal være tid og rum til at lege og udforske både inde og ude, og at børnene bliver selvhjulpen.

Sådan er min hverdagsrytme:

Børnene modtages i tidsrummet 6.45 til ca. 9.00.

Der spises formiddagsmad kl. ca. 8.30.

Formiddagen bruges på forskellige aktiviteter og leg - enten ude eller inde.

Kl. ca. 11.00 spiser vi frokost.

Derefter er der middagslur til børnene vågner.

Kl. ca. 15.00 er der eftermiddagsmad.

Sådan skaber jeg miljøer for leg og læring:

På legeværelset er der mulighed for diverse lege f.eks. biler, dukker, dyr, Lego Duplo, køkkenleg og kaffebord.

Jeg dækker op ved bordet med kopper og tallerkner. Eller sætter dukken klar på stolen ved bordet.

I min have har jeg en hængekøje, trædesten, balancebom og en vippe tumling.

Jeg syntes det er vigtigt, at børnene har mulighed for at få motoriske udfordringer hver dag.


Forældresamarbejdet:

At vi siger godmorgen til hinanden.

At jeg hører hvis der har været noget siden i går der kan have indflydelse på dagen.

At vi er åbne og ærlige overfor hinanden i henhold til barnet og barnets udvikling.

Det er vigtigt, at få sagt pænt farvel om eftermiddagen hvor jeg fortæller hvordan dagen er forløbet.

Husdyr:

Nej, jeg har ingen dyr.

 

 

Sådan ser der ud hjemme hos mig

Alderslyst