Selvbetjening og tidsbestilling

Dagplejer Linda Solvejg Schultz

Linda er dagplejer i Funder. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Bolig:

Hus

Husdyr: 

Nej, jeg har ingen dyr.

Max antal børn: 5


Hvem er jeg:

Jeg er født i 1959 og bor i hus med stor lukket have. Mit hjem er ikke-rygerhjem uden husdyr.

Jeg har været dagplejer siden oktober 1990. Jeg bor sammen med min mand Søren. Vi har to voksne døtre Christina (1984) og Charlotte (1986), samt 2 børnebørn.

Jeg har fokus på tryghed, ro og omsorg, så børn og forældre oplever min dagpleje som et trygt og rart sted at være.
Når jeg får nye børn i dagpleje, er det vigtigt for mig, at børnene har det godt og er faldet til, inden vi deltager i f.eks. legestue.

Vi læser/kigger meget i bøger og synger for at styrke sproget. Jeg er bevidst om at styrke børnenes motorik, ved bl.a. at lade børnene kravle og gå op og ned af trapperne i huset og bruge deres kroppe ude i haven, hvor der er flere bakker, de kan kravle/gå op og ned af.

Vi er meget ude i haven, hvor der bl.a. er en hule i en troldhassel, som børnene også kan kravle i.

Der er også områder, hvor der bliver kørt på scooter og cykel. Vi går i skoven, enten bare vores lille flok eller sammen med nogle kollegaer.

Jeg serverer sund og varieret kost, med plads til hygge ved specielle lejligheder i samarbejde med forældrene.

Jeg inviterer altid forældrene og eventuelle søskende til lidt fælles hygge op til sommerferie og jul samt afslutning, når et barn skal videre i børnehave.

Sådan ser der ud hjemme hos mig

Funder og Funder Kirkeby

Pædagogisk leder Lisbeth Lausten Bang mobil nr. 51 70 36 69 

Pædagogisk leder Bodil Lauge Jakobsen mobil nr. 30 66 43 16
  
Pædagogisk leder Kirsten Hansen mobil nr. 30 66 43 19