Selvbetjening og tidsbestilling

Dagplejer Liselotte Kristensen

Liselotte er dagplejer i Balle. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Hvem er jeg:

 

Jeg bliver kaldt Lotte er født i 1958.

Jeg har været dagpleje fra 1992 - 2008. Haft et afbræk som sælger, og startede som dagplejer igen i 2008.

Jeg nyder den tætte kontakt med børnene, det at kunne følge dem og deres udvikling betyder rigtig meget for mig.

Som person er jeg glad, positiv og udadvendt. Har let ved at omgås andre mennesker.

Jeg er gift med Ole og sammen har vi 3 voksne døtre, svigersønner og en dejlig flok børnebørn. 

Vi har et sommerhus ved Fjellerup strand, som vi bruger rigtig meget.

Jeg bor i hus med en stor legeplads, hvor der er gode muligheder for at udfolde sig.

Indenfor har jeg værelse kun til dagpleje børnene.

Men hjemmets hjerte er i alrummet .

Hvad er et godt børneliv ved mig:

Hos mig betyder nærværet med børnene meget.

Det at vokse op i mit dagpleje hjem skal være et trygt og godt sted, for de små at udvikle sig i.

En forudsigelig hverdag med mange daglige rutiner er alfa og omega.

Hos mig er der plads til de forskellige typer af mennesker som vi nu engang er.

Jeg bager tit og gør meget ud af, at de små får tilbudt maden indbydende.

Sådan er min hverdagsrytme:

Dagen starter altid stille og roligt, så alle lige når at lande.

Når alle er kommet synger vi nogle sange og læser en historie inden formiddags maden.

Resten af formiddagen planlægges efter vejret og hvad humør børnene er i .

Godt vejr: så er vi helt sikkert ud og følge årets gang i naturen, enten på legepladsen eller på tur.

Dårligt vejr så hygger vi inde med sang, leg og højt læsning.

Sådan skaber jeg miljøer for leg og læring:

Når børnene begynder at kunne være med til f.eks. at dække bord får de små overskuelige opgaver, som næsten altid løses med stolthed .

Vi bruger naturen meget og jeg finder små videoer på nettet som understøtter det vi har oplevet.
Det kan f.eks. være når solsorten bygger rede og vi følger den daglige udvikling .

Jeg bruger tegn til tale som er en fantastisk måde at kommunikere på med de helt små børn.

Har mange små kroge i hjemmet så der er gode muligheder for indbydende legemiljøer.

Læser meget med børnene, gør meget ud af at det skal være hyggeligt at sidde sammen.

Forældresamarbejdet:

For mig er åbenhed og ærlighed vigtigt.

Dialogen om barnet i det daglige er vigtigt for at kunne tilrettelægge dagen bedst muligt.

Det at få fortalt om barnets dag, søvn, og generelle trivsel er et must og få fortalt om de små sjove/mindre sjove ting der er sket i løbet af dagen.

Husdyr:

Ja, har en lille allergi venlig Shih Tzu tæve ved navn Dior.

 

Sådan ser der ud hjemme hos mig

Balle, Dalvejen og Højmarkskvateret