Selvbetjening og tidsbestilling

Dagplejer Lone Harboe Lorentzen

Lone er dagplejer i Sejs/Svejbæk. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Bolig:

Hus

Husdyr: 

Ja, en rolig stor ude- og indekat. Til stor fornøjelse for alle.

Max antal børn: 5


Hvem er jeg:

I min dagpleje vægter jeg det enkelte barns behov, at skabe tryghed og være nærværende samt at have god tid.

Jeg arbejder anerkendende for at opbygge selvværd og dermed også styrke børnenes tro på egne evner. Jeg er optaget af, at vi udvikler gode relationer og et godt samspil både mellem børn og voksne.

Vi laver helt almindelige hverdagsting som f.eks. at synge, læse, snakke, bage, skrælle frugt, smage på ting, tage tøj på/af og så leger og tumler vi en masse!

Vi tager på små ture til legepladser, skov og hede. Vi besøger legestue og kollegaer og leger med andre børn. Ude stopper vi ofte op for at lytte, dufte og undersøge.

Vi kan slet ikke undvære vores lukkede have med legehus, stor sandkasse, forskellige gynger og ting at kravle ind i og op over osv.
Her foregår tingene i børnenes tempo og med fokus på det, som de lige bliver optaget af.

Motoriske og sanselige udfordringer prioriteres højt både ude og inde. Det betyder, at her er mange og varierede tumlemuligheder. Ude som inde prøver jeg at introducere nye materialer at røre og arbejde med.

Musik, sang og bevægelse er en væsentlig del af vores hverdag. Vi deltager i kirkens tilbud "De små synger" med en musikpædagog.

Jeg synger i kor, laver koncerter, deltager i faglige kurser, holder foredrag, passer haven og hygger med at lave små kreative projekter. Sammen med min mand Per er her altid gang i et gør-det-selv projekt. Vi har 3 store børn. Jeg er fra 1969 og har været ansat siden 2006.

Sådan ser der ud hjemme hos mig

Sejs Svejbæk

Pædagogisk leder Eva Rand Mobil nr. 20 35 41 27

Pædagogisk leder Gudrun Thure Jensen Mobil nr. 30 66 43 12