Selvbetjening og tidsbestilling

Dagplejer Mette Alsted Nielsen

Mette er dagplejer i Fårvang. Vælg dagpleje hvis du vil give dit barn en hverdag i et lille og trygt miljø.

Hvem er jeg:

 

Jeg bor i hus sammen med Svenne.

Jeg har 3 udeboende børn og 3 udeboende bonus børn, sammen har vi 2 allergivenlige hunde som er i stuen når jeg er på job.

Jeg har været dagplejer siden 1998, hvor jeg løbende har fulgt alle pædagogiske kurser.

Vores hjem er indrettet med små børn i tankerne.


Hvad er et godt børneliv ved mig:

Hos mig sætter jeg stor vægt på en god stemning både imellem børnene, mig og til forældrene.

Jeg går meget op i at de føler sig trygge så de kan udvikle sig både sproglig, socialt og motorisk .

Sådan er min hverdagsrytme:

Jeg modtager børn fra kl 6.15.

Hvis man har behov for morgenmad bliver det serveret.

Kl. ca. 9.00 er der formiddagsmad, derefter forskellige aktiviteter.

Kl. ca. 11.00 får vi middagsmad og kl. 12.00 - 12.30 er der middagssøvn til børnene vågner.

Kl. ca. 15.00 begynder vi på eftermiddagsmad.

Vi går i legestue en gang om ugen.

Besøger kollegaer, legepladsen, plejehjemmet, går ture hvor vi måske ser på traktor eller hvad vi nu finder på.

Sådan skaber jeg miljøer for leg og læring:

Mit hjem er det indrettet så vi bruger flere rum til dagplejen.

I baggangen har vi plads til motorisk aktiviteter som f.eks. rutsje, gå på line og hoppe.

Værelset og køkkenet er indrettet med legetøj hvor børnene også bliver inddraget i hverdagsting.

Jeg går meget op i at synge, læse og sætte ord på tingene så børnene får en god sproglig forståelse.


Forældresamarbejdet:

Det er vigtig for mig at man er åben og ærlig, at man får snakket så man lære hinanden at kende.

Tillid og respekt.

Det er vigtig at vi får talt om barnets hverdag så vi sammen kan udvikle barnet.


Husdyr:

Ja, jeg har 2 allergivenlige hunde. 
 

Fårvang


Pædagogisk leder Eva Rand Mobil nr. 20 35 41 27
  
Pædagogisk leder Janne Hummelshøj Mobil nr. 20 35 41 35